'Maradona-tricket': Sådan snyder falske betjente turister

Fire østeuropæere fængslet i 13 dage for tricktyveri

Følg Krimi

Fire østeuropæiske mænd blev torsdag varetægtsfængslet i 13 dage for at udgive sig som politibetjente og begå tricktyveri mod turister.

Mændene er sigtet for tre forhold begået henholdsvis 11. og 12. juni. To af forholdene blev begået i Københavns centrum, mens det tredje fandt sted på Vesterbro.

Det oplyser fungerende politikommissær og leder af tyverigruppen hos Københavns Politi Jesper von Bülow til Ekstra Bladet.

Ledte efter bil
Et vidne så ifølge politiet tre af mændene, mens de ved at foregive at være politibetjente var i færd at begå et af forholdene mod nogle turister. Vedkommende noterede nummerpladen på den Nissan Qashqai, mændene var kørende i.

Derpå begyndte politiet at lede efter bilen, der viste sig at være lejet i Københavns Lufthavn.

Kort efter stødte politiet på en anden, tilsvarende bil, som viste sig også at være lejet i lufthavnen af den samme udenlandske mand.

Politiet kunne efterfølgende kæde tre forhold med tricktyverier sammen. Fire mænd blev anholdt, og torsdag blev de så fremstillet i grundlovsforhør. Mændene er varetægtsfængslet i 13 dage.

Ifølge Jesper von Bülow benytter tricktyve ofte den samme metode, når de slår til mod turister og udgiver sig for at være politibetjente.

Dansk politi advarer: Falske betjente stjæler dine penge

Metoden er kendt som 'Maradona-tricket'.

Bed om legitimation
Hvorfor den argentinske fodboldlegende lægger navn til finten, ved politikommissæren ikke, men i praksis går den ud på, at en af tricktyvene iført pænt tøj henvender sig til nogle turister for eksempel under påskud af at spørge om vej.

Men den første tricktyv taler med de intetanende, dukker de tre andre op og udgiver sig for at være fra politiet.

Den første tricktyv samarbejder beredvilligt med de falske betjente ved at lade sig visitere. Medmindre turisterne har fattet mistanke, gør de det samme.

De falske betjente gennemgår så turisternes punge og tager deres kontanter. Ofte lader de lidt penge ligge tilbage, så turisterne ikke opdager tyveriet med det samme.

- Vi ser det hvert år, siger Jesper von Bülow.

Ofrene for de aktuelle tricktyverier var indere, amerikanere og argentinere. Danskere er sjældent mål for de falske betjente, blandt andet fordi tyvene ikke taler dansk.

Alligevel minder politiet om, at man skal bede om at se politi-legitimation, hvis man bliver kontaktet af ordensmagten.

Politiet advarer mod falske betjente

Hvordan går VM-kampen mod Peru

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?