Maria-mysteriet: Kæmper for løsladelse

Drabssigtet skal blive bag tremmer i 14 dage mere, men det vil den 44-årige ikke finde sig i

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Den 44-årige mand, som politiet mener har myrdet Maria From Jakobsen, kæmpede mandag forgæves for at blive løsladt.

Dommeren valgte at varetægtsfængsle manden, som nægter sig skyldig, i 14 dage. Han har allerede siddet i 14 dage og er uenig i byrettens afgørelse, som han via sin forsvarer kærede på stedet til landsretten.

Det gælder også den første varetægtsfængsling.

- Vi har kæret både den første kendelse og kendelsen fra i dag, siger hans forsvarsadvokat Jan Aarup til Ekstra Bladet.

Trods pressens protester blev dagens retsmøde om forlængelse af varetægtsfængslingen afholdt for lukkede døre, så det er for offentligheden ikke til at vide, om og hvad den sigtede eventuelt forklarede under den flere timer lange seance.

Anklager Anne-Mette Wedell Seerup havde begæret varetægtsfængslingen forlænget med 14 dage. Hun havde ingen bemærkninger, da Ekstra Bladet begærede navneforbuddet over den 44-årige ophævet. Derimod oplyste anklageren, at hun selvstændigt agter at bede retten om det samme i nær fremtid.

De oplysninger, med hvilke anklageren vil overbevise domstolen om, at offentligheden skal vide, hvem den sigtede er, mener hun dog ikke skulle frem under et åbent retsmøde. Det oplyser hun efter dagens retsmøde til Ekstra Bladet.

Troede hun frivilligt var gået
Den 43-årige psykolog Maria From Jakobsen har ikke givet livstegn fra sig siden 26. oktober, og politiet vurderede længe, at hendes forsvinden var frivillig.

Maria-mysteriet: Politiet undersøger dagbogsnoter

Søndag 15. november blev den 44-årige imidlertid anholdt, og forsvindingssagen blev forvandlet til en drabsefterforskning uden lig.

Maria-mysteriet: Politiet undersøger dagbogsnoter Den sigtede er beskyttet af et navneforbud. Han har en relation til Maria From Jakobsen, der er mor til to og ansat på Holbæk Sygehus.

Efterlysning af Maria From Jakobsen, som ikke har givet livstegn fra sig siden 26. oktober. Privatfotos
Efterlysning af Maria From Jakobsen, som ikke har givet livstegn fra sig siden 26. oktober. Privatfotos

Nordsjællands Politi har efter anholdelsen af den 44-årige fortsat varetægtsfængslede mildest talt skruet op for eftersøgningen af Maria From Jakobsen. 

Med specialuddannede politihunde indkaldt fra hele landet leder de både til lands og til vands. Videoovervågning i omfattende mængder er indsamlet og granskes, ligesom vidner afhøres for at klarlægge hændelsesforløbet fra den morgen, hvor Maria From Jakobsen ifølge de første meldinger skulle have forladt sit hjem i Frederikssund – angiveligt i stærkt nedtrykt tilstand.

Man har også ledt efter den forsvundne kvinde på krematorier og finkæmmet hendes bopæl og et sommerhus i Odsherred.

Vicepolitiinspektør og leder af Efterforskningscentret ved Nordsjællands Politi fortæller mandag eftermiddag til Ekstra Bladet, at eftersøgningen af Maria From Jakobsen fortsætter ufortrødent.

Politiet efterlyser vidner

I sagen om Maria From Jakobsens forsvinden og frygtede død indgår to biler og en trailer.

Nordsjællands Politi søger vidner, som i perioden fra 25. oktober til 4. november har set køretøjerne og eventuelle personer omkring dem på Rødkildevej og Frederikssundsvej i København, ved et sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland eller ved en genbrugsplads på Sjælland.

Bilerne er henholdsvis en hvid Chevrolet Spark med registreringsnummer AK 82 345 og en grå Suzuki Baleo med anhængertræk, som er er registreret under nummeret CH 78 908. På trailerens nummerplade står der BM 5447.

Herunder er de billeder af de tre køretøjer, som politiet har lagt ud i den seneste pressemeddelelse:

 

En af politiets arbejdsteser er også, at Maria From Jakobsen stadig kan være i live.

- Vi frygter selvfølgelig, at hun har været udsat for en alvorlig forbrydelse, men så længe vi ikke har fundet hende, vil vi fortsætte med at lede efter hende, siger vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi Lau Lauritzen, som opfordrer borgere til at henvende sig til politiet med informationer:

- Vi vil rigtig, rigtig gerne høre fra folk - både med hensyn til livstegn fra Maria og nogen, der har set hende eller køretøjerne. I sådan en sag her kan det være bittesmå ting, der er afgørende.

Har du nogen oplysninger, der kan hjælpe politiet i sagen om Maria From Jakobsen, så kan du kontakte politiet på 114.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.