Marijuana til milliarder af kroner op i røg

Et tip fik myndighederne i Californien til at destruere millioner af marijuana-planter

De destruerede marijuana-planter havde en værdi på godt 6,7 milliarder kroner. Foto: Matthew Sumner/Ritzau Scanpix
De destruerede marijuana-planter havde en værdi på godt 6,7 milliarder kroner. Foto: Matthew Sumner/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Hvad der blev tippet som lovlig hamp-produktion ledte efterforskere til marker med marijuana i enorme mængder. Det beretter CNN.

Det var The Kern County Sheriff's Office, der i samarbejde med FBI og California Department of Fish and Wildlife udstedte arrestordre ved de i alt 1,8575 kvadratkilometer land.

Her fandt og destruerede myndighederne sidenhen de omkring 10 millioner marijuana-planter, der var plantet på markerne i Arvin i Californien.

Det er mange planter, og de havde da såmænd også høj værdi. Godt 6,7 milliarder kroner faktisk.

- Disse ulovlige marijuana-marker voksede under dække af at være hampproduktion, har sheriff-kontoret meldt ud.

For at blive kategoriseret som hamp, skal THC-værdien i planten være på under 0,3 procent.

I planterne, der blev fundet, var værdien langt over dette, erfarede sheriff-kontoret.

THC er det psykoaktive stof i hampplanter.

På kontorets Facebook-side fremgår det desuden, at undersøgelsen fortsat er i gang, men at den i hvert fald kan bestemme, at der ikke må sælges planter fra markerne på grund af den ulovlige dyrkelse.

Københavnske politikere godkender forsøg med fri hash

Amerikansk tv-stjerne er i Danmark

Mand dømt: Havde sex med bunke af blade

--------- SPLIT ELEMENT ---------

25 tons narko blev futtet af af peruviansk politi sidste år. Video: AP.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+