Martins ferie endte i mareridt: 'Jeg kunne ikke bevæge mine ben'

Norske Martin Bakkejord Skolbekken fik amputeret sine ben efter et jordskælv på den græske ferieø Kos

Martin lå fanget i murbrokkerne. Foto: Ritzau Scanpix
Martin lå fanget i murbrokkerne. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Det skulle have været nogle herlige dage med fest og højt humør.

I stedet blev ferien forvandlet til et mareridt for den nu 23-årige norske Martin Bakkejord Skolbekken. Han blev alvorligt såret under jordskælvet på Kos sidste år.

Det fortæller han til Ude og Hjemme.

Han var ligesom mange andre tusinde turister på øen, da et jordskælv, der målte 6.7 på richterskalaen, ramte 20. juli 2017.

- Vi sad på en restaurant med vores drinks i hånden, og pludselig begyndte det at ryste kraftigt. Den ene af mine venner råbte instinktivt: 'Jordskælv!'. Jeg så en bygning lige ved siden af mig, der styrtede sammen og over mod mig, og jeg prøvede at komme væk.

To af Martins venner nåede at hoppe over et hegn og komme i sikkerhed, men Martin kom ikke væk i tide, inden bygningen væltede.

– Jeg lå fuldstændig fastklemt og kunne overhovedet ikke bevæge mig. Jeg så, at murbrokkerne lå ud over mine ben og også spredt ud til alle sider omkring mig. Jeg prøvede alligevel at rejse mig, men der var ikke noget, der fungerede. Jeg blev fyldt af panik og rædsel. Jeg var sikker på, at jeg var færdig. At jeg skulle dø, fortæller han til bladet.

På diskoteket her mistede en ung mand livet. Foto: Jonas Olufson
På diskoteket her mistede en ung mand livet. Foto: Jonas Olufson
 

Fik amputeret ben
En af vennerne kom dog hurtigt hen til Martin, og han begyndte straks at fjerne murbrokkerne fra Martins ben. Kammeraten prøvede desuden at stoppe blødningen fra Martins ben ved hjælp af sit bælte.

Martin kom væk fra kaosset, og han blev kørt hen til sygehuset.

– Lægerne fortalte mig, at begge mine ben skulle amputeres. Jeg sagde med det samme, at jeg ikke ville ende i en rullestol. Heldigvis beholdt jeg begge mine knæskaller, som gør det lettere at gå med protese.

Efter operationen blev Martin fragtet til Norge, hvor han har været gennem et længere ophold med genoptræning. Han har desuden fået to ben-proteser.

Han måtte dog opgive sin fodbold, som han var meget begejstret for. Og det er det, som har været sværest for den nu 23-årige mand.

Martin fortæller til Ude og Hjemme, at han har været meget bitter, over at jordskælvet tog hans ben fra ham og ødelagde hans fodboldfremtid. Men samtidig er han utrolig glad for at være i live.

To dræbt
To personer omkom under jordskælvet. Der var tale om en 22-årig svensk mand, som befandt sig på et af byens diskoteker, og en 37-årig tyrkisk mand.

Derudover blev over 120 personer såret - heriblandt en dansker - sårede på Kos, og 358 personer kom til skade i den tyrkiske badeby Bodrum.

Flere gamle bygninger overlevede ikke rystelserne. Foto: Jonas Olufson
Flere gamle bygninger overlevede ikke rystelserne. Foto: Jonas Olufson

Butikker måtte i dage rydde op efter det kraftige jordskælv. Foto: Jonas Olufson
Butikker måtte i dage rydde op efter det kraftige jordskælv. Foto: Jonas Olufson

Se nogen af de voldsomme scener fra jordskælvet i disse privatoptagelser (Foto: Mathias Moldt Mathiesen)

Helena Aarøe oplevede også jordskælvet på Kos. Hør hendes historie her (Foto/redigering: Tariq Mikkel Khan/Mikkel Cramon)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale