Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)
Opdateret: 14.50: Politiet skriver følgende: Så er alle spor igen åbne på Motorring 3 i sydgående retning. Der er stadig trafikophobning, så vær tålmodig og kør forsigtigt. De implicerede biler er i nødsporet og er ved at blive fjernet. Samtidig viser Vejdirektoratets trafikinfo, at køen i store træk er afviklet.
Københavns Vestegns Politi melder om massiv kødannelse efter en ulykke på motorvejen nær Glostrup.
Det oplyser politiet på Twitter.
Ulykken er sket på Motorring 3 lige omkring Park Alle og Roskildevej, og det skaber store trafikale udfordringer i området.
- Fire biler har været impliceret, og det skete i yderste vogbane. Heldigvis ser det ikke ud til, at der er kommet nogen alvorligt til skade. Bilerne er dog smadrede, og dem skal vi lige have fjernet. Det giver en del kø, siger vagtchef Lars Guldborg til Ekstra Bladet.
Derfor opfordrer vagtchefen også bilisterne i området til at finde alternative ruter og køre af tidligere end planlagt, hvis de skal forbi ulykkesstedet
Ekstra Bladets mand på stedet kan fortælle to ambulancer, fire brandbiler og fire politibiler er også på stedet, og de er i gang med at danne sig et overblik over situationen.
Politiet forventer, at der vil være ryddet op omkring klokken 14.00.
Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)