Massiv udrykning til brand i etageejendom

Brandvæsenet, ambulancer og politiet er på vej til melding om en brand i en etageejendom i Sønderborg

Opdatering: Politiet melder, at branden i Sønderborg er nedkæmpet. Det viste sig at være et cigaretskod, der var skoddet i en potteplante på altanen, så politiet, brandvæsenet og ambulancerne er kaldt hjem igen.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Torsdag morgen er politiet, brandvæsenet og ambulancer sendt ud til en etageejendom på Bosagergården i Sønderborg.

Det oplyser vagtchef Ole Aamann til Ekstra Bladet.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger fra stedet, men politiet beder om at give plads til udrykningskøretøjerne.

- Jeg kan ikke sige mere lige nu, siger Ole Aamann til Ekstra Bladet.