Annonce:
Annonce:

Massør dømt for voldtægt

En massør skal halvandet år i fængsel for blandt andet at have krænket fire kvinder seksuelt - manden, som vil frifindes i landsretten, må ikke længere arbejde som massør

Manden, som blev dømt ved Retten i Næstved, nægter sig skyldig. Arkivfoto: Joachim Adrian
Manden, som blev dømt ved Retten i Næstved, nægter sig skyldig. Arkivfoto: Joachim Adrian
Annonce:
Følg Krimi

En 55-årig massør fra Slagelse er blevet idømt halvandet års fængsel for bl.a. at have krænket fire kvinder, som var i behandling hos ham.

Dommen faldt torsdag ved Retten i Næstved, og massøren er efter domsafsigelsen varetægtsfængslet.

Det oplyser senioranklager ved Sydsjællands Politi Anne Marie Fink til Ekstra Bladet. Hun oplyser desuden, at de fire kvinder alle er over 18 år.

Krænkelserne fandt sted i mandens egen massageklinik i Slagelse og foregik fra slutningen af 2020 og i løbet af 2021. Manden nægter sig skyldig og ankede på stedet dommen til frifindelse i Østre Landsret.

Annonce:

Ifølge anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lollan-Falsters Politi har massøren i nogle tilfælde 'trykket' kvinderne på kønslæberne, og i andre tilfælde har han masseret omkring kvindernes kønsdele, mens de har ligget halvt afklædt med risposer og masker for øjnene. Det skriver Sjællandske Medier.

Massøren er dømt efter voldtægtsparagraffen i straffeloven. I tre af forholdene er han dømt efter straffelovens bestemmelsen for andet seksuelt forhold end samleje, da han havde stukket en finger op i eller befølt kvindernes underliv. I et af forholdene er massøren dømt for blufærdighedskrænkelse.

- Jeg er meget tilfreds med afgørelsen, siger Anne Marie Fink.

Ud over fængselsstraffen må den dømte ikke længere udøve virksomhed som massør i tre år.

Manden blev også dømt for to forhold vedrørende hvidvask og hæleri til op mod 120.000 kroner. 

Skriv direkte til journalisten, hvis du har oplysninger om sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: