Fyns Politi meddeler tidligt mandag på Twitter, at 14-årige Matilde fra Sandager ved Assens på Fyn i nat er fundet og er i god behold.
Pigen vendte søndag eftermiddag ikke hjem som aftalt efter en gåtur, og politiet blev alarmeret. Søndag aften blev pigen efterlyst via Twitter, men det viste sig, at der ikke var fare på færde.
- Alt er foregået efter pigens egen fri vilje. Hun befandt sig hos en bekendt, som hun selv opsøgte, og hun har det godt, siger vagthavende Sten Nyland fra Fyns Politi.