Medie: Mand sigtet for 10 år gammel sexsag

Politiet sigter manden for to voldtægtsforhold. Det ene tilfælde er ti år gammelt

Følg Krimi

Nordsjællands Politi har anholdt en mand, der mistænkes for at stå bag voldtægten af en 33-årig kvinde i Hornbæk Plantage 17. maj i år.

Det oplyser Nordsjællands Politi på twitter.

Ifølge Helsingør Dagblad er manden desuden sigtet i en ti år gammel voldtægtssag. Her blev en 17-årig pige forsøgt voldtaget ved Søsum, da en mand væltede hende om kuld og trak hende ind i et krat.

Manden nægter sig skyldig i begge forhold.

Han blev anholdt torsdag morgen, og om eftermiddagen stillet for en dommer i Retten i Helsingør. Her besluttede dommeren at opretholde anholdelsen i tre døgn.

Opretholdelsen giver politiet lidt længere tid til at efterforske sagen, men politiet oplyser, at de planlægger at fremstille manden i et grundlovsforhør igen allerede fredag.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra efterforskningsleder ved afdelingen for personfarlig kriminalitet, Henrik Gunst, der på nuværende tidspunkt ikke ønsker at kommentere yderligere.

Politi: Her foregik formodet voldtægt

Politiet modtog anmeldelsen om voldtægten 17. maj klokken 17.22. Her oplyste den 33-årige kvinde, at voldtægten fandt sted nogle timer tidligere.

Efter anmeldelsen oplyste politiet, at de ledte efter en gerningsmand, som blev beskrevet som dansk af udseende, 165-170 centimeter høj og slank af bygning. Politiet mente, at han var mellem 35 og 42 år.

Han lugtede angiveligt af tobak og var beskidt på hænderne, som om han havde rodet med en bil, motorcykel eller noget jord, har den 33-årige kvinde fortalt.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+