Medier: Niårig forsvundet i fire døgn - nu er mand anholdt

Fransk politi har ifølge flere medier anholdt en mand i forbindelse med niårig piges forsvinden

Niårige Maëly har været forsvundet siden natten til søndag. Foto: AP/Gendarmerie Nationale
Niårige Maëly har været forsvundet siden natten til søndag. Foto: AP/Gendarmerie Nationale

Siden søndag klokken 3 har ingen pårørende set den niårige pige Maëlys De Araujo, som forsvandt fra det værelse, hun lå og sov på i forbindelse med et bryllup i det østlige Frankrig.

Siden hendes forsvinden har politiet ledt og efterforsket massivt, og den efterforskning kan muligvis være nærmere en opklaring.

Både politifolk og soldater deltager i eftersøgningen. Foto: Gendarmerie Nationale Krimi 150 folk på opgaven: Her leder de efter forsvunden niårig på tredje døgn

Således beretter flere franske medier, at en mand skulle være anholdt i sagen. Det skriver BBC.

Manden skulle ikke være en af de 150 bryllupsgæster, men han er tidligere blevet afhørt af politiet i sagen. Ifølge Le Parisien skulle der dog være nogle uoverensstemmelser i hans forklaring, som er en del af baggrunden for, at han nu er blevet anholdt.

Han var tidligere blevet afhørt, fordi han havde opholdt sig i nærheden af bryllupsstedet lørdag aften.

Foto: AP/Gendarmerie Nationale
Foto: AP/Gendarmerie Nationale

Det var den lille piges forældre, der opdagede, at hun ikke længere var på værelset. De alarmerede derfor festens DJ, som gav beskeden videre til de øvrige gæster, der begyndte at lede.

Da de havde ledt i en time uden held, blev politiet tilkaldt.

Politiet havde blandt andet hunde på stedet til at lede, og tre hunde fulgte uafhængigt af hinanden et spor, der endte blindt på en parkeringsplads.

Maëly De Araujo, som i weekenden forsvandt under et bryllup i  Pont-de-Beauvoisin i Isère. Privatfoto Krimi Tre sporhunde mister fært af forsvundet pige på parkeringsplads

Politiet frygter derfor, at Maëlys er blevet kidnappet og ført væk i en bil.

Siden hendes forsvinden har politiet, blandt andet med hjælp fra 60 soldater, søgt massivt i området omkring bryllupsstedet, der lå i byen Pont-de-Beauvoisin. Eftersøgningsarbejdet er blevet besværliggjort af, at brylluppet blev holdt i et område med en del vand og en tæt bevokset skov.

På trods af den store efterforskning har politiet ikke haft held med at finde spor efter pigen. I alt 250 mennesker er foreløbig blevet afhørt af politiet - heriblandt alle bryllupsgæsterne og gæsterne til et nærliggende selskab.