Mega erstatning: Universitet betaler over tre milliarder til ofre

University of Michigan har indgået forlig med over tusind ofre, der blev udsat for seksuelle overgreb af en læge på skolen

I oktober demonstrerede flere elever for at vise deres støtte til de mange ofre. Foto: Ritzau Scanpix
I oktober demonstrerede flere elever for at vise deres støtte til de mange ofre. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Igennem 37 år stod lægen Robert Anderson angiveligt bag et utal af seksuelle overgreb mod de studerende på University of Michigan. Onsdag er ofrene blevet kompenseret. De 1050 ofre modtager i alt 3,2 milliarder danske kroner (490 millioner dollars) i erstatning.

- Jeg er stolt af at kunne meddele, at der er blevet indgået forlig med de 1050 af Robert Anderson og University of Michigans ofre, siger advokaten Parker Stinar til nyhedsbureauet AP.

Robert Anderson var læge på University of Michigan, og var direktør for universitetets service. Han arbejdede desuden tæt med flere af skolernes atleter, blandt andet skolens fodboldhold som mange af ofrene spillede på. Han var ansat på universitet fra 1966 til 2003. Han døde i 2008.

Artiklen fortsætter under billedet.

Allerede tilbage i 2014 stod de to mænd Robert Stone og JP DesCamp frem med beskyldningerne imod Robert Anderson. Her ses de sammen med deres advokat, Sarah Klein. Foto: Ritzau Scanpix/Max Ortiz
Allerede tilbage i 2014 stod de to mænd Robert Stone og JP DesCamp frem med beskyldningerne imod Robert Anderson. Her ses de sammen med deres advokat, Sarah Klein. Foto: Ritzau Scanpix/Max Ortiz
 

Ifølge flere af ofrene blev de udsat for seksuelt misbrug af Robert Anderson under rutinemæssige sundhedstest ved universiteteslægen.

En advokatundersøgelse har tidligere slået fast, at universitetets ledelse har overset og ignoreret flere vidnesbyrd, der kunne have sat en stopper for Robert Andersons forbrydelser.

- Det har været en lang og udfordrende rejse, og jeg tror, at det her forlig vil give en retfærdighedsfølelse for de mange modige mænd og kvinder, der nægtede at forblive stille, siger advokaten Parker Stinar.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+