OPDATERET KL 07.56:
Vejdirektoratet oplyser, at mejetærskeren er blevet fjernet og trafikken glider igen.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Rute 14 Ringstedvej mellem Næstved og Ringsted er spærret i nordgående retning mellem Vetterslev og Høm. Et større oprydningsarbejde er lige nu i gang efter brand i en mejetærsker.
Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bechstrøm til Ekstra Blade.
- Mejetærskeren holder dårligt, og vi kan ikke få den væk. Den har smeltet sig fast i asfalten. Det er en bremse, der er brudt i brand. Vi har haft en masse eksperter derude, men maskinen er så stor, at den er svær at få væk.
Politiet oplyser, at nordlig retning ikke er farbar, mens man i sydlig retning godt kan komme forbi.
- Vi mistænker, at det bliver kaotiske tilstande, når morgentrafikken rammer. Det er muligt lige nu, men det er klart, det bliver problematisk, når der kommer flere biler på vejene, siger vagtchefen.
Hvordan branden er opstået, står for nuværende i det uvisse, men politiet mistænker en teknisk fejl af en art.
- Vi håber, vi snart får den fjernet, men det kommer til at tage et par timer endnu, siger Asger Bechstrøm.
Politiet opfordrer derfor allerede nu til, at bilister, der bruger ruten, søger alternative veje.