Annonce:
Annonce:

Menneskejagt slut: Her anholder politiet manden bag skuddrama

En gerningsmand er anholdt på Amager ved siden af den blå Kia, der er efterlyst i sagen om skyderi i Næstved-området

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Annonce:
Følg Krimi

En stor politiaktion har fundet sted på Amager i København, hvor politiet har anholdt en gerningsmand.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af private billeder fra anholdelsen, som afslører, at gerningsmanden blev anholdt ved siden af den blå Kia, som er efterlyst i forbindelse med sagen om skyderi i Næstved-området.

Det bekræftes nu af Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, at det er gerningsmanden bag en række voldshandlinger, der er blevet anholdt.

- Det er en meget alvorlig sag, og det er med stor tilfredshed, at manden nu er pågrebet. Han har flere gange i løbet af dagen truet borgere, og det kunne være endt endnu værre, end det gjorde. Manden blev standset og anholdt uden problemer, og der har hele dagen været et stort antal betjente i gang, og takket været et veludført politiarbejde, har det til aften ført til anholdelsen af manden, siger politiinspektør Kim Kliver.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Her beskriver politiet forløbet

Det hele begyndte lørdag formiddag klokken 10.19, hvor politiet fik en anmeldelse om uro på Svenstrupvej i Vejlø, der ligger tæt på Næstved. Uroen viste sig at være en mand, der skød og ramte en anden mand i benet, ligesom der tillige blev skudt mod et hus på Vejløvej. En patrulje på Svenstrupvej blev truet med våben af gerningsmanden og skød derefter mod personen. Han løb fra stedet og truede senere en bilist til at stige ud af bilen og overlade den til gerningsmanden, som derefter kørte væk.

Klokken 11.10 truede manden sig til en anden bil - denne gang på Sneserevej knap 10 kilometer sydøst for Næstved. Han brød ind i et hus ved at knuse en rude og tvinge beboerne til at udlevere en nøgle til deres bil. Inden han nåede at køre fra stedet ville to andre biler spærre for manden, men først steg han ud og slog en økse ned i motorhjelmen på den ene, og da personerne i den anden bil flygtede, fordi manden sigtede mod dem med et skydevåben, stjal manden i stedet deres bil og kørte væk.

Knap 20 minutter senere – klokken 11.29 – var manden nået til Faxe, hvor han forsøgte at stjæle endnu en bil ved at true med et baseballbat, men han fik ikke bilnøglerne og forsvandt fra stedet. Klokken 11.58 dukkede manden op på en anden adresse i Faxe, hvor han i en bolig truede med en pistol og fik udleveret endnu et sæt bilnøgler. På vej væk fra adressen truede han med pistolen mod en kvinde.

I samme minuttal – 11.58 – får politiet endnu en anmeldelse. Denne gang er det i Haslev, manden har truet en bilist på livet og knust en rude med pistolen. Han truer med at skyde bilisten og får udleveret nøglerne til endnu en bil.

Klokken 12.19 stjæler manden endnu en bil. Denne gang er det på Ty Hastrupvej en smule nordøst for Haslev, hvor han truer med koben og baseballbat og får nøglerne til endnu en bil. Han ødelægger samtidig ejerens telefon.

12 minutter senere – klokken 12.31 – er gerningsmanden lidt længere nordpå – på Ulstrup Bygade – hvor han stjæler bil nummer syv. Det er dén Kia Rio, som politiet efterfølgende efterlyste med registreringsnummer.

Kilde: Sydsjælland og Lolland Falsters Politi

Affyrede skud
I formiddags hørte beboere to skud fra en ejendom i den lille by Vejlø syd for Næstved, og nu politiet har siden da været i gang med en stor eftersøgning.

Politiet oplyste tidligere på dagen, at man ledte efter en ukendt gerningsmand, der har truet sig til flere flugtbiler i Næstved og Haslev området. Politiet søgte i den forbindelse efter en blå Kia Rio med registreringsnummer GW44741.

Netop den bil ses på billederne fra anholdelsen på Amager.

Artiklen fortsætter under billederne...

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
 

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af søndag.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen indtil videre.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: