Annonce:
Annonce:

Mercedes-bilist sigtet for terrorforsøg i Aarhus

Et vidne fortæller til Ekstra Bladet, hvordan han og hans venner den aften måtte springe for livet

Annonce:
Følg Krimi

Betonklodser og dobbelt lukkede døre i sagen om en sølvgrå Mercedes, der en mandag aften i juli bragede ned gennem Frederiksgade i Aarhus, har været omgærdet af mystik.

Nu kan Ekstra Bladet på baggrund af flere kilder fortælle, at den 33-årige mandlige chauffør, der sad bag rattet 18. juli, er sigtet for terrorforsøg efter paragraf 114 i straffeloven - også kendt som terrorparagraffen.

Da den sigtede blev fremstillet i grundlovsforhør den følgende aften, 19. juli, skete det bag dobbelt lukkede døre efter anmodning fra anklageren i sagen, Maria Buus Sørensen.

Den sigtedes oprindelige forsvarer, Anni Nørgaard Clausen, der er specialiseret inden for erstatnings- og forsikringsret, protesterede den dobbelte dørlukning med henvisning til, at det blot var en 'helt almindelig færdselssag', står der i retsbogen, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Annonce:

Men retten besluttede at følge anklagerens anmodning og derefter lukkede dørene.

Nægter sig skyldig
Forud for næste retsmøde i sagen, der finder sted på tirsdag, hvor Retten i Aarhus skal tage stilling til, om den sigtede fortsat skal være frihedsberøvet, har den sigtede i denne uge skiftet forsvarer.

- Min klient nægter sig skyldig, siger den nye forsvarer, Torben Dyring Kledal, kortfattet.

Anklager Maria Buus Sørensen ønsker ikke at kommentere sagen.

Det er uvist, hvad der præcist ligger til baggrund for, at anklagemyndigheden nu vurderer, at den 33-årige skal sigtes efter den hårde paragraf.

Voldsom episode
Ekstra Bladet har været i kontakt med et af de vidner, der kort inden midnat 18. juli måtte springe for livet, da den sølvgrå Mercedes pludselig kom i høj fart gennem bargaden Frederiksgade i det centrale Aarhus.

Annonce:

Det var samme vidne, der ringede efter politiet. Han ønsker ikke at stå frem med sit navn, men Ekstra Bladet er bekendt med hans identitet.

- Det var en voldsom episode, siger vidnet.

- Som jeg også forklarede politiet, så er jeg sikker på, vi var blevet ramt af ham, hvis vi ikke var sprunget væk, siger han.

Sprang for livet
Han og otte venner var i byen den aften, og da de er på vej til en ny bar, går de, som de så ofte før har gjort, gennem Frederiksgade.

- Vi går gennem gågaden, og lige pludselig råber en af mine venner bag mig, at vi skal løbe. Allerførst tænker jeg ikke nærmere over det, men da jeg vender mig om, ser jeg den her Mercedes, der bare buldrer ned gennem gaden.

- Vi går i chok, men vi får benene på nakken og springer ind til siden eller op på nogle trapper. Nogle løber hele vejen ned til busgaden, hvor de springer over nogle chikaner. Bare alle steder, man kunne søge dækning.

Annonce:

Vidnet fortæller, at nogle af hans venner var meget tæt på at blive kørt ned af bilen, men de nåede heldigvis alle i sikkerhed og alle slap uskadt fra situationen.

Efterfølgende ringer han til politiet, mens bilen ifølge vidnet drøner gennem forbi chikanerne og op ad busgaden, der som navnet antyder er forbeholdt busser, inden han pludselig kommer susende tilbage gennem busgaden igen uden at sætte farten ned ved fodgængerfeltet.

Han siger, at de ikke hørte manden bag rattet sige eller råbe noget under hændelsen.

Vidnet og nogle af vennerne, der var med den aften, tilbragte den følgende dag sammen på stranden, hvor de fik talt om oplevelsen. Det var noget af et chok, men alle har haft det fint bagefter, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Få dage efter hændelsen 18. juli opsatte politiet i samarbejde med Aarhus Kommune betonklodser i den del af Frederiksgade, der er gågade. Foto: Mads Andreas Frost
Få dage efter hændelsen 18. juli opsatte politiet i samarbejde med Aarhus Kommune betonklodser i den del af Frederiksgade, der er gågade. Foto: Mads Andreas Frost
 

Betonklodser i gaden
Efter hændelsen dukkede der pludselig betonklodser op i gaden, og fordi de unægteligt vækker mindelser til en række terrorangreb flere steder i Europa, hvor gerningsmænd benyttede sig af køretøjer, har det skabt uro.

Annonce:

Chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi Klaus Arboe sagde i slutningen af juli, at klodserne er sat op for at dæmpe hastigheden i gaden.

'Formålet med dem er ikke at forhindre, at biler kan køre ad Frederiksgade, idet det fortsat skal være muligt for fx redningskøretøjer at køre ind. Der er tale om hastighedsdæmpende foranstaltninger, der skal medvirke til at begrænse muligheden for at køre med høj fart i Frederiksgade,' lød det i et skriftligt svar til TV2 Østjylland.

Her fortalte han også, at beslutningen om at opsætte betonklodserne var sket efter aftale med Aarhus Kommune.

Terrorgruppen 'The Beatles': Jihadi-Paul for retten

Dræbt Al-Qaeda leder opererede i København

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: