46-årige Michael McFadden fra USA blev i 2015 kendt skyldig i at have begået voldeligt og seksuelt overgreb mod seks børn. Straffen lød på mere end 300 år bag tremmer.
Men nu er det kommet frem, at der i løbet af retssagen skete en fejl, der betyder, at Michael McFadden nu er blevet løsladt.
Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge The New York Times
Michael McFaddens ret til en hurtig retssag blev nemlig krænket, og retssagen, hvor han var tiltalt for overgreb mod seks børn, blev derfor trukket i langdrag. Ifølge The New York Times skyldtes det, at Michael McFaddens advokat ønskede at ændre nogle af spørgsmålene til juryen.
Selv om forsinkelsen skyldtes Michael McFaddens egen advokat, har retten netop afgjort, at Michael McFadden ikke kan gøres ansvarlig for det.
Michael McFadden blev tirsdag løsladt, og det betyder samtidig, at han bliver slettet som sexforbryder i det amerikanske retssystem.
Dan Rubinstein, der var anklager under retssagen, fortæller, at han er rystet over afgørelsen, men at der ikke er noget, anklagemyndigheden kan stille op.
- Der er ikke noget, vi kan gøre, fortæller han til AP ifølge The New York Times.