Michael fandt knogle i læderjakke

Under nedrivningsarbejde kom en arm til syne

Video/redigering: René Schütze/Signe Skov

Det var Michael Madsen og to kolleger, der fredag eftermiddag fandt liget i brandtomten på Kraghøjvej, hvor 73-årige Erik Madsen har været sporløst forsvundet fra i to år.

De var i gang med et meget forsigtigt nedrivningsarbejde.

- Vi vidste, at der var en chance for, at vi kunne finde Erik og havde i samarbejde med Nordjyllands Politi lavet en plan for, hvor chancen var størst, hvis han skulle være der, fortæller Michael Madsen, der er indehaver er nedrivningsfirmaet MIMA.

Erik forsvundet i to år: Nu har politiet fundet et lig

- Vi gravede fem centimeter ad gangen meget forsigtig og sorterede alt affaldet fra, fortæller han og siger, at de undrede sig over, at der blev ved med at være byggeaffald fra branden dybt nede.

- Så kommer Eriks læderjakke pludselig til syne. Den er ubeskadiget. Vi har gravet lige så fint henover. Og der går en mand i renden, der opdager, at der også er knogle i læderjakken, og så stopper vi med det samme, fortæller Michael Madsen, der kunne genkende jakken.

Lavede minutiøs eftersøgning: Derfor opdagede de ikke lig

- Det  er også hans kuglepen. Den var i brystlommen, fortæller han.

Michael Madsen og hans kolleger fandt liget under en nænsom nedrivning af brandtomten. Privatfoto
Michael Madsen og hans kolleger fandt liget under en nænsom nedrivning af brandtomten. Privatfoto

Han beskriver det som en glæde, at de fandt liget.

- Erik har været savnet i lokalområdet i lang tid. Jeg er selv fra lokalområdet, og jeg har kendt ham i mange mange år. Det lukker en masse spørgsmål, og de sidste spørgsmål får vi svar på, når han er obduceret.

Liget er på Retsmedicinsk Institut, hvor det skal endeligt identificeres, og dødsårsagen skal afklares.

- Var det ikke også lidt ubehageligt at finde et lig?

- Vi var jo forberedt mental på, at det kunne sket, siger Michael Madsen.

Her ses Michael Madsen på findestedet i sort sweatshirt. Foto: René Schütze
Her ses Michael Madsen på findestedet i sort sweatshirt. Foto: René Schütze

Da de fandt det første spor af liget, stoppede de straks og kontaktede politiet.

- Hvordan husker du Erik?

 Han var ved at være en svækket gammel mand med masser ideer. En mand, der ikke gav op, siger Michael Madsen og fortæller, at de aldrig kaldte ham Erik. Kun Madsen.

Liget blev fundet omkring det markerede område. Foto: René Schütze
Liget blev fundet omkring det markerede område. Foto: René Schütze