Millioner til bosteder skal stoppe voldtægter af beboere

Regeringen er i gang med at forhandle om sikkerheden på botilbud for psykisk syge borgere

Følg Krimi

Der er noget "ravruskende galt" på landets socialpsykiatriske bosteder, når personale og beboere bliver udsat for vold eller voldtægt.

Sådan siger socialminister Karen Ellemann (V), efter at politinotater ifølge Fagbladet FOA har afsløret, at der har været flere anmeldelser af voldtægter af psykisk syge på tre af de kommunale bosteder.

- Det er forfærdeligt at høre om voldsepisoder på botilbud. Der har været voldsepisoder med døden til følge. Nu er der også meldinger om voldtægter. Det er uacceptabelt.

- Vi har at gøre med nogle af de mest udsatte mennesker i vores land. Når man bor på et botilbud og kæmper med psykiske problemer, har man som enhver anden borger krav på at bo trygt og godt, siger hun.

Fagforbund: Voldtægtsmænd må ikke anbringes på bosteder

Ministeren påpeger, at det arbejdsgivernes ansvar at sikre beboernes sikkerhed - i det her tilfælde kommunerne.

På bostedet Lindegården har personalet siden 2014 anmeldt mindst seks voldtægter af psykisk syge mænd og kvinder begået af andre beboere.

På Ringbo er der registreret otte anmeldelser siden 2009. På Saxenhøj er der registreret to voldtægtsanmeldelser siden 2014.

På alle tre bosteder er medarbejdere blevet dræbt inden for de seneste år.

Regeringen har netop indledt politiske forhandlinger om sikkerheden på landets botilbud. Den lægger op til, at der bruges 300 millioner kroner over fire år på at forbedre sikkerheden.

Blandt andet foreslår regeringen en ny boform for meget voldelige og misbrugende psykisk syge.

- Et nyt botilbud gør det ikke alene, derfor har vi også taget en række andre anbefalinger med i vores udspil, som handler om at blive bedre til det forebyggende arbejde, siger ministeren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?