Mindst 10 døde efter brand i lagerbygning i Abu Dhabi

En lagerbygning blev brugt til at indkvartere udenlandske arbejdere ulovligt. Mindst 10 er døde efter brand

Ti udenlandske arbejdere har mistet livet i Abu Dhabi efter en brand i en lagerbygning.

De blev angiveligt fanget i et varehus, der blev brugt ulovligt til indkvartering, skriver lokale medier ifølge AFP.

Ifølge politiet er ofrene af forskellige nationaliteter, og otte andre blev såret i branden, lyder det.

Den improviserede indkvartering, der er placeret på etagen over varehuset, var oprindeligt et lagerområde. Ejeren af bygningen er blevet anholdt.

- De sårede modtog førstehjælp af læger og blev dernæst bragt til hospitalet, mens politiet påbegyndte opgaven med at bjærge de 10 afdøde, skriver avisen The National.

Brande i industrielle kvarterer er almindelige i de Forenede Arabiske Emirater, og myndighederne forsøger at slå på illegal indkvartering af udenlandske arbejdere.

De Forenede Arabiske Emirater er hjem for millioner af udenlandske arbejdere, hvoraf de fleste stammer fra sydasiatiske lande.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter