Mistede datter til vanvidsbilist: Vi lader os ikke knække

Helene og hendes mand mistede deres datter på 10 måneder efter ulykke fremprovokeret af vanvidsbilist - nu venter de barn igen

TV: Se den berørte mor fortælle om sit tab her. Video: Ernst van Norde/Redigering: Anders Brohus/Stillfotos: René Schütze
Følg Krimi

Sorgen, vreden og bitterheden forsvinder aldrig, men Helene Kristensen og Kasper Krogsgaard har besluttet sig for at leve livet med tryk under at leve.

Parret mistede 24. februar 2013 datteren Nicoline på 10 måneder i en trafikulykke på Hanstholmvej syd for Thisted. Tragedien skete, fordi en 28-årig polsk mand og hans to landsmænd på 24 og 56 år kørte om kap i retning mod Helene Kristensen og hendes lille pige, der havde været på besøg hos den unge mors forældre. 

Den 28-årige polak nåede at foretage en hasarderet overhaling, men det gjorde hans to kammerater ikke - de kørte i stedet frontalt ind i Helene og Nicoline. Helene var den eneste af de direkte implicerede, der overlevede ulykken.

Tilgiver aldrig
- Jeg kommer aldrig til at kunne tilgive den polske mand, der foretog den første overhaling, og jeg kommer nok heller aldrig til at forstå, hvordan det danske retssystem kunne reagere med en så mild dom til manden for hans vanvittige kørsel, siger Helene Kristensen.

Den 28-årige polak blev idømt 20 dages fængsel og en bøde på 9500 kroner ved Retten i Holstebro. Dommer Niels Bjerre lagde til grund, at den polske mand, som nu bor kun 500 meter fra Helene Kristensens forældre, ikke kunne gøres ansvarlig for Nicolines død.

Helene Kristensen fik adskillige skader på især underkroppen og kan kun arbejde 15 timer om ugen.

Er i 13. uge
Trods den enorme sorg over tabet af deres lille perle og de fysiske skrammer, som den 24-årige kvinde stadig er præget af, så har Helene og hendes mand, Kasper, lovet hinanden at kæmpe sammen for at få et godt liv.

Den første del af løftet beseglede de allerede under Helenes langvarige indlæggelse ved at forlove sig. Siden blev de gift 23. august i år i Thisted Kirke og for nylig fik de at vide, at en lille ny er på vej. 

- Jeg er i 13. uge, så først om fem uger ved vi, om Nicoline får en lillesøster eller lillebror, fortæller det stolte par til Ekstra Bladet.

Se tv-klippet øverst i artiklen - og læs hele det rørende interview med ægteparret fra Thisted i EKSTRA eller i dagens udgave af Ekstra Bladet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+