Politiet er i øjeblikket massive til stede i Mjølnerparken på Nørrebro, hvor der fredag aften er blevet skudt.
- Fakta er, at to maskerede mørkklædte personer på en knallert afgav skud, som ramte tre biler. Ingen personer blev ramt: Ingen har givet sig til kende med informationer om at være blevet ramt af skud, og der var heller ikke indikationer på, at det var sket: Heller ikke fra skadestuerne, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen til Ekstra Bladet.
- Så tre tilfældige biler tilhørende almindelige beboere derude - blev ramt af skud. Vi har sikret de biler til nærmere undersøgelse, siger han.
- Der er skudhuller i tre biler, som holder lige efter hinanden: I en sort Suzuki, i en rød Hyundai og i en søvfarvet Peugot. Det er uvist, om nogen har siddet i bilerne, siger siger Ekstra Bladets medarbejder i området.
- I øjeblikket søger politiet i området med hunde, siger han.
Urolighederne har ulmet i Mjølnerparken i længere tid.
Torsdag i sidste uge rykkede politiet også ud efter meldinger om skud, men det lykkedes ikke at finde beviser, som for eksempel afskudte patronhylstre, for at der rent faktisk var blevet skudt.
Tirsdag aften blev en mand ramt af skud i Rovsinggade på Nørrebro, og kort efter anholdt politiet to mænd i Mjølnerparken. De blev dagen efter varetægtsfængslet for drabsforsøg i forbindelse med skyderiet.
Og natten til fredag slog politiet så for alvor til mod bandemiljøet i Mjølnerparken.
I en større aktion slog politiet en ring om bebyggelsen og gennemsøgte området. I en hæk fandt politifolk en pistol og en kniv.
Flere unge blev anholdt i forbindelse med aktionen, hvor betjentene slog ring om bebyggelsen.
Det udviklede sig dramatisk, da en 33-årig mand på en stjålen knallert ifølge politiet forsøgte at køre en betjent ned. Han blev kort efter bidt af en politihund og anholdt.
I et retsmøde fredag blev han varetægtsfængslet i 11 dage for vold mod tjenestemand.
- Vi ønsker at sende et signal til bandemedlemmer og ikke mindst unge mænd, der måske går og overvejer at blive mere knyttet til disse voldelige grupperinger, at det har konsekvenser, udtalte Lars Karlsen fra Københavns Politi tidligere fredag i en pressemeddelelse.
Politi omringede Mjølnerparken: Har anholdt otte personer
Opdateres...
Mand anholdt i nat: Påkørte betjent med knallert