Forskellige grupper af mennesker har spillet hver deres rolle i forhold til den våbenhvile, der i weekenden blev indgået i bandekrigen mellem LTF-banden og grupperingen fra Mjølnerparken, der tidligere kaldte sig Brothas. Det erfarer Ekstra Bladet.

Det var Ekstra Bladet, der søndag aften afslørede, at våbenhvilen var blevet indgået.

Våbenhvile i københavnsk bandekrig

Særligt en gruppe har markeret sig i det sammensurium af forskellige personer. En gruppe mødre med indvandrerrødder på Nørrebro har presset på for at få stoppet skyderierne, erfarer Ekstra Bladet fra forskellige kilder med indsigt miljøet.

Emnet er følsomt, og derfor ønsker ingen af kilderne at stå frem med navn.

Våbenhvile: - Jeg er meget skeptisk

Men kilderne er enige: kvinderne har spillet en stor rolle. Også selvom de ikke direkte har deltaget i selve de forhandlinger, der har fundet sted.

Mødrene har talt med store ord over for bandekrigens parter, ligesom de også har været på gaden og holdt manifestationer, hvor de har vist deres bekymring for den eskalerende bandekrig, der foreløbigt har kostet tre unge livet.

En række møder
Selve processen frem til våbenhvilen har været længe undervejs med en række møder.

Det sidste og afgørende møde blev holdt i et lokale i moskéen på Dortheavej hos Islamisk Trossamfund. Her blev våbenhvilen indgået lørdag, erfarer Ekstra Bladet.

Selv om det sidste møde blev holdt i moskéen på Dortheavej, har moskéen ikke direkte deltaget i den langstrakte proces, der førte til våbenhvilen.

Fædrene
Bandekonfliktens parter har ikke mødtes ansigt til ansigt, forlyder det. I stedet er der medieret via en gruppe fædre til sønner i begge grupperinger, der har snakket med konfliktens parter på skift.

- Det er klart at man som forælder er bange, når der er konflikt, hvor de skyder i gaderne. Det gælder alle forældre til børn i området, fortæller en kilde til Ekstra Bladet.

Kilderne fortæller, at der i forbindelse med våbenhvilen ikke er nogle krav til konfliktens parter ud over, at våbenhvilen skal respekteres.

Hos Københavns Politi har man ingen kommentarer til sagen, siger Torben Svarrer, chef for afdelingen for organiseret kriminalitet.

Han ønsker derfor ikke at kommentere, om fly og helikoptere forsvinder fra himlen over Nørrebro, og om politiet nu nedskalerer tilstedeværelsen.

Begejstring blandt beboere
Søndag klokken 14 var mellem 200 og 300 lokale beboer samlet på Blågaards Plads på Nørrebro. Her var kaldt til samling, og det var netop her, våbenhvilen mellem Loyal To Familia og grupperingen fra Mjølnerparken blev offentlig kendt.

Under den halvanden time lange samling var talerstolen fri til afbenyttelse for alle, og under novembersolen udnyttede flere lejligheden til at tale om solidaritet og tilgivelse. Det fortæller Gyda Heding, der udover at være lokal beboer også stiller op til kommunalvalg for Enhedslisten. Hun var til stede under samlingen:

-  Det handlede meget om, at vi skal løfte opgaven i fællesskab. Der var ikke noget 'dem og os'. Vi var en stort fællesskab. Der blev talt rigtig varmt om at være solidarisk. Både med hinanden og de unge mænd, der er involveret i bandekonflikten, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Talerne blev mødt af klapsalver fra de tilhørende, og Gyda Heding beskriver stemningen som værende både rørende og god. Særligt aftalen om våbenhvile faldt i god jord:

- Jeg tænker, det er et rigtig godt sted at starte, og jeg har stor respekt for de familier, som har været med til at få sat det i stand. Jeg håber, at det holder. Jeg håber, man er i stand til at forhandle en løsning, lyder det fra Gyda Heding.

De personer, Ekstra Bladet mandag taler med på Nørrebro, er enige med Gyda Heding. De deler hendes begejstring for midlertidig fred:

Jan Nordly, beboer på Nørrebro

- Her er fred og ro til hverdag, og bandekonflikten fylder ikke så meget, som medierne forsøger at få den til. Det er selvfølgelig rart, at der er nogle, der forsøger at komme konflikten til livs. Men vi har brug for mere end symptombehandling. Det er et samfundsmæssigt problem, og det er både politikere og os selv, der skal ændre adfærd for at komme problemet til livs, fortæller Jan Nordly, da Ekstra Bladet møder ham.

Chili Patricia Kruuse, kommer dagligt på Nørrebro

- Jeg tænker, det er et rigtig godt initiativ. Det er på tide, at forældrene kommer på banen. Det er selvfølgeligt et samfundsproblem, og det er ikke kun forældrenes ansvar, men det er godt, at de tager initiativ.

Amalie Eising Bentholm, beboer på Nørrebro

- Jeg synes, det er dejligt, der bliver gjort. Det er lidt utrygt, at der hele tiden kører politi frem og tilbage herude. Det er dejligt, at det er nogle af de pårørende selv, der tager teten, for det virker ikke til, at politiet kan gøre så meget. Det er helt kanon, at det kommer indefra.