En ulykke kommer sjældent alene, og den næste værre end den første, når man hedder Lemar Chad og ikke tænker sig om.
Den 39-årige mand var forrige uge i retten i Cleveland, Ohio pga. en færdselsbøde, men endte med at bringe sig selv endnu mere i fedtefadet, da han skulle forklare sig for dommeren.
Ikke fordi trafiksynderen kom til at sige noget dumt, men ganske enkelt, fordi han blev fummelfingret og vendte ikke bare sin hat, men også højre lomme i vejret.
Det skriver flere amerikanske medier.
Her får dommer nok: Fængsler mor, der griner af sin datters ofre
Hverken Chad, dommeren eller de øvrige tilstedeværende anede til at begynde uråd, men da sikkerhedsvagter omkring en time senere samlede en lille pose med hvidt indhold op fra gulvet, hvor Chad uvidende havde tømt bukserne, var det nemt at lægge to og to sammen.
Mistanken blev verificeret, da personalet så overvågningsbillederne, som du kan øverst, igennem og konkluderede, at den 39-årige mand havde haft kokain på sig - og altså tabt det midt i retten og lige foran dommeren.
- Vi fik det testet af politiet, og det viste sig at være kokain, siger dommer Mark Mihok til Fox8.
- Han kom her blot for sin færdselsbøde (...). Så ikke en god dag for ham.
Se det tragikomiske klip øverst