Mørklagt politi-aktion: To mænd sigtes i drabssag

To mænd er anholdt for drab og medvirken til drab efter stor politiaktion i går

Politiaktion i Ballerup i går, (Video: Kenneth Meyer)
Følg Krimi

Kender du til sagen, skriv til 1224@eb.dk/sms 1224 (koster alm sms-takst

To mænd er anholdt for drab og medvirken til drab.

Ekstra Bladet erfarer, at anholdelsen relaterer sig til den mørklagte store politiaktion, der fandt sted i går i Ballerup.

Retten i Glostrup bekræfter, at der her til morgen afholdes grundlovsforhør, hvor to mænd er sigtet i en drabssag, men kan ikke sige yderligere om det.

Ifølge pressetalsmand Claus Buhr, Vestegnens Politi vil politiet ikke bekræfte et retsmøde og siger, at politiet foreløbig ikke andre udmeldinger end den pressemeddelelse, de udsendte i går.

Dramaet tog sin begyndelse i går, hvor talstærkt politi og kriminalteknikere rykkede ud ved en boligblok i Ballerup. Folk i området fortalte til Ekstra Bladet, at politiet havde været tilstede flere steder fra tidligt om morgenen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Senere rykkede en styrke fra politiet til rockerklubben Satudarahs klubhus i Bagsværd, og politiet meddelte efterfølgende i en pressemeddelelse, at sagen handlede om en 'mulig frihedsberøvelse og mishandling af en yngre mand fra det kriminelle miljø på Vestegnen.

Ekstra Bladet erfarer, at aktionens omdrejningspunkt var to Satudarah-rockere, som ifølge vores oplysninger har været indespærret siden sidste mandag i en lejlighed og angiveligt er blevet udsat for grov vold, der nærmer sig tortur.

Den ene Satudarah-rocker blev frigivet i går, og henvendte sig selv på skadestuen.

Skæbnen for den anden rocker - en 25-årig mand - var i går ukendt.

Om det er ham, politiet mener, der er drabsoffer, er uklart.

I går afkræftede efterforskningsleder Søren Andersen, Vestegnens Politi forlydender om, at politiet skulle have fundet en død person i relation til sagen.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde