Mørklagt sag: Rocker frygtes parteret

Grundlovsforhør er i gang mod to mænd, der er sigtet i mystisk drabssag

Her bærer teknikere liget af den 25-årige væk. Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Den 25-årige rocker, der foreløbigt er sporløst forsvundet, frygtes at være parteret - det fortæller kilder med indsigt i miljøet til Ekstra Bladet.

I går gennemførte politiet en større ransagningsaktion på Hedeparken i Ballerup. I den forbindelse udsendte politiet en nødtørftig pressemeddelelse, hvor de skrev, at sagen handlede om mulig frihedsberøvelse og mishandling af en yngre mand på Vestegnen.

Den ene er i live - den anden er den 25-årige rocker, som er forsvundet og frygtes dræbt i følge Ekstra Bladets oplysninger.

Her i formiddag er Retten i Glostrup i gang med et grundlovsforhør, hvor to mænd fremstilles for drab.

Grundlovsforhøret holdes for dobbeltlukkede døre, og derfor kendes sigtelsens ordlyd ikke.

Vestegnens Politi har ikke ønsket at udtale sig i sagen.

To Satudarah-rockere kidnappet, den ene er sporløst forsvundet

Men ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev to unge mænd, der begge er tilknyttet rockerklubben Satudarah, kidnappet for en ugen siden.

Angiveligt blev de fanget i den omtalte lejlighed i Hedeparken.

Ekstra Bladet har siden i går været i kontakt med adskillige kilder, der er tæt på de involverede personer. Ingen vil træde frem med navn, men den 25-årige forsvundne rocker frygtes i følge kilderne at være blevet dræbt og parteret.

Efterforskningsleder, Søren Andersen, Vestegnens Politi, har dog i går udtalt, at man ikke har fundet en dræbt person på adressen.

Men den ene af de to mænd, der fremstilles i grundlovsforhør, har tæt relation til adressen i Hedeparken.

Hash og narko

Ifølge oplysninger til Ekstra Bladet handler sagen om et økonomisk mellemværende i det kriminelle hash- og narko-miljø.

Efterforskningen trækker også tråde til et uopklaret drab i Ballerup den 17. juni. Her blev en 29-årig mand skudt i hovedet og brystet ved bebyggelsen Grantoften ved 20-tiden om aftenen. Han døde klokken 02.20 om natten.

Politiet står på bar bund i drabssagen fra Grantoften, hvor der skal være visse personsammenfald med sagen om frihedsberøvelsen af de to Satudarah-rockere. Også i drabssagen var der tilsyneladende tale om et opgør med økonomisk motiv, eventuelt narkohandel.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale