Moffe får hårdere straf i landsret: Idømmes to års fængsel

Landsret hæver straf til "Moffe". Det er dog fortsat kun seks måneder af straffen, der er ubetinget

Claus
Claus "Moffe" Nielsen er dømt for at fremstille canabisolie. Nu vil han i Folketinget. Foto: screenshot
Følg Krimi

Claus "Moffe" Nielsen er onsdag blevet idømt to års delvist betinget fængsel for salg af cannabisolie.

Olien blev brugt som ingrediens i chokoladeknapper med det formål at virke som medicin til syge og smerteplagede mennesker.

Dommen er blevet afsagt onsdag eftermiddag i Østre Landsret, hvor et hav af mennesker var mødt op for at vise deres sympati med "Moffe".

Således var der selv med ekstra stole ikke plads til de mange folk, som ville overvære domsafsigelsen.

Af de to års fængsel, som "Moffe" har fået, er halvandet år betinget, så de ikke skal afsones, hvis han afholder sig fra at begå ny kriminalitet. Dagens dom er en skærpelse af byrettens dom.

'Moffe' er cannabisdømt: Nu vil han i Folketinget

I november idømte Retten i Holbæk den 47-årige halvandet års fængsel. Heraf blev et år af straffen gjort betinget.

Anklagemyndigheden havde anket byrettens dom, da den mente, at salget burde føre til en strengere straf. Anklager Kristian Kirk har i landsretten bedt om en dobbelt så hård straf til mureren.

Det lykkedes heller ikke de seks dommere at blive enige. Tre af dem mente, at en større del af straffen skulle være ubetinget fængsel. Tre andre landede på den idømte straf. Ved stemmelighed vælges den mildeste straf af princip.

Kristian Kirk oplyser, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at anklagemyndigheden vil søge om at få sagen for Højesteret.

Claus "Moffe" Nielsen udtrykker efter dommen lettelse over, at sagen har fået en ende.

To et halvt til tre års fængsel mener han, er rimeligt. For straffen skal ikke være mildere, blot fordi cannabisolien blev solgt for at hjælpe syge mennesker.

Foruden "Moffe" blev fire andre dømt i byretten. Blandt dem hans hustru. De fik alle betingede domme på mellem fem og seks måneders fængsel.

Også dommen over en af de fire andre, der blev dømt i byretten, er blevet anket. Det drejer sig om en dom på et halvt års betinget fængsel. Han blev i Østre Landsret idømt otte måneders betinget fængsel.

Dommene over de sidste tre er ikke anket.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU