Molotovcocktail og stenkast sårer tre betjente i Paris

150 uromagere er kommet i kamp med franske betjente under 1. maj-march i Paris, rapporterer kanalen BFM TV

Se nogle af de vilde optagelser og få historien på under 2 minutter her (Video: AP)

Der meldes om uro i den franske hovedstad, hvor omkring 150 hætteklædte personer har blandet sig med deltagerne i et 1. maj-optog.

Tre betjente er såret, rapporterer kanalen BFMTV. Der skal være kastet molotovcocktails og andre kasteskyts mod betjentene.

Politiet har svaret igen med tåregas.

Demonstrationen går mellem metrostationerne République og Nation i den østlige del af Paris.

Flere end 9000 betjente, gendarmer og soldater er sendt på gaden for at sørge for en rolig markering af arbejdernes internationale kampdag, skriver BFMTV.