Annonce:
Annonce:

Mor blev dræbt af flise: Familie kører hjem med femårig

Politiet vil stadig gerne høre fra folk, der ved, hvor de dræbende sten kommer fra - eller fra folk, der har set den eller de gerningsmand, der står bag den skruppelløse gerning

Hør reaktioner fra beboerne nær motorvejsbroen. Video: Jonas Olufsen
Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller på SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En kun femårig dreng mistede søndag sin mor, mens hans far blev svært kvæstet, da en eller flere skruppelløse gerningsmænd kastede tunge betonsten ud over motorvejsbroen Langesøvej over den fynske motorvej tidligt søndag morgen.

Faren var fører af bilen, mens moren sad på bagsædet bag føreren, og barnet sad i sin autostol ved siden af moren på bagsædet.

Se mere video på localeyes.dk

- Han er ikke kommet videre til skade. Han har kun småskrammer rent fysisk, siger kommunikationsrådgiver i Fyns Politi, Charlotte Nyborg.

Han har været på Odense Universitetshospital, hvor han først blev taget hånd om af personale fra Odense Kommune, hvorefter personale fra det tyske konsulat overtog opgaven.

Men nu bliver han passet på af familiemedlemmer.

Annonce:

- Der er nogle pårørende til familien, der er kommet på sygehuset. De kører hjem med drengen i dag, siger Charlotte Nyborg.

Ramt af træstamme smidt fra bro: Jeg kunne være blevet dræbt

Farens tilstand er stabil, men kritisk.

Indtil videre er politiet ikke kommet nærmere, hvem der står bag stenkasteriet, som politiet efterforsker som drab.

- Vi har fået rigtig mange henvendelser fra borgere på telefon og på mail, og det er vi glade for, for vi har brug for borgernes hjælp til at få opklaret den her sag. Desværre har vi ikke fået den eller de henvendelser, der giver os en krog ind til at finde gerningsmanden, siger Charlotte Nyborg.

De vil gerne have oplysninger om særligt en såkaldt danblok type 2 hjørnesten, der er fremstillet hos IBF sten i Ejby. De bruges typisk til bygning af støtte- og støjmure samt højmure.

Fyns Politi har offentliggjort billede af denne specialsten, som blev kastet ud over broen. De vil gerne høre fra for eksempel entreprenører eller andre, der mangler denne type sten. Foto: Politiet
Fyns Politi har offentliggjort billede af denne specialsten, som blev kastet ud over broen. De vil gerne høre fra for eksempel entreprenører eller andre, der mangler denne type sten. Foto: Politiet

Nu ved politiet mere om dræbende sten på motorvej

Annonce:

- Vi vil stadigvæk gerne have kontakt til firmaer, murere og entreprenører, der mangler de her to hjørnesten. Vi har hørt fra det firma, der producerer dem, men vi ved ikke, hvor de kommer fra. Det vil vi rigtig gerne have at vide, siger hun og fortsætter:

Hvis vi ved, hvor blokkene kommer fra, vil det være et vigtigt spor til at fastlægge en færden for gerningsmanden, siger hun og fortæller, at politiet har været ude i området. Men altså uden at lokalisere det sted, hvor stenene mangler.

- Det er nogle kæmpestore sten. Ikke nogle man lige tager under armen, siger Charlotte Nyborg.

Fakta om stenene

Politiet har offentliggjort billeder af to sten, som ikke umiddelbart ramte bilen, men som politiet mener er smidt ud fra broen i forbindelse med, at den forulykkede bil blev ramt.

Den ene sten er en brostenstype, der vejer 9,5 kg, mens den anden er mere speciel.

Stenen måler 42 x 31 x 17 cm og vejer ca 30 kg. Den er skåret/støbt skrå i den ene ende. Den har en skrå afskåret kant på den ene langside. Desuden har den en cirka en centimeter fordybning formet som et 'L' på den ene side. 'L'et' måler 5 cm i højde og længde. På enden af stenen er der to riller, som tydeligt er skåret ind i stenen.

Det er kun et halvt år siden, at det var tæt på at gå galt ved præcis samme bro.  Her kom fire personer kørende i vestgående retning, da en 30 kilo tung flise pludselig knaldede ned i bilen. En kvinde i bilen blev ramt og fik skader i hovedet men var ikke i livsfare.

Charlotte Nyborg fortæller, at gerningsmændene bag den episode ikke blev fanget, og politiet har allerede i går set på den sag igen i forbindelse med det tragiske dødsfald for at se, om der kan være en sammenhæng.

Annonce:

- Vi undersøger alle muligheder. Jeg tør ikke svare på, om der er en sammenhæng for nærværende, siger hun.

Også 29. september 2015 måtte en lastbilchauffør tilkalde politiet, fordi hans vogn var blevet ramt af sten kastet ned fra broen. Heller ikke dengang fandt man ud af, hvem der stod bag kasteriet.

30 kilo flise kastet ned i bil: Ikke første gang fra den bro

Video: LocalEyes

Stenkast i Danmark
I grafikken herunder kan du se, hvordan andre stenkast har bragt menneskers liv i fare her i landet. Politiet har ligeledes også været udsat for flere angreb. Tryk dig ind på de forskellige tilfælde her:

Var du med i bilen, der blev ramt af en flise i januar i år, så vil vi gerne høre fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Har du kendskab til eller viden om stenene, så kan du kontakte Fyns Politi på 114.

Se alle billederne af stenene herunder, som politiet har offentliggjort:

 

 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: