Den vanrøgt-dømte nu 49-årige mor blev anholdt i november 2020 blandt andet på grundlag af en indberetning fra den ældste af sine fire døtre til Odense Kommune.

Nogle af anklagepunkterne om psykisk og korporlig vold går tilbage til 1996 og andre helt frem til kvindens anholdelse.

Men skyldspørgsmålet blev onsdag afgjort i Retten i Odense med en dom på to års fængsel til kvinden, som samtidig blev pålagt at betale hver af sine døtre 30.000 kroner i tortgodtgørelse. Hun ankede på stedet til frifindelse og subsidiært formildelse.

Kvinden blev dømt efter anklageskriftet. Hun har blandt andet presset nåle ind under døtrenes negle, så det blødte, taget kvælertag og tvunget dem til at slikke gulvet og kaldt dem luder, klam, mongol og abe. Et af børnene fik børstet tænder så hårdt, at tandkødet begyndte at bløde. I flere tilfælde græd døtrene angiveligt af smerte.

Der har ikke været nedlagt påstand om, at kvinden skulle have en behandlingssdom, og hun har ikke gennemgået en mentalundersøgelse.

I første omgang blev der nedlagt referatforbud for hele hovedforhandlingen, hvor pigernes forklaring og dele af dokumentationen blev fremlagt bag lukkede døre.

Ekstra Bladet protesterede mod referatforbudet og fik medhold i landsretten, som mente, at et navneforbud og de delvist lukkede døre var beskyttelse nok.

Retssager om psykisk vold efter straffelovens paragraf 243 kan være vanskelige at håndtere for domstolene, fordi det er en kompliceret bestemmelsen, der er relativt ny - den trådte i kraft for tre år siden - med relativt få domme, og fordi det typisk er vanskeligt at føre bevis

Det vurderer Trine Baumbach, professor på det juridiske fakultet ved Københavns Universitet, som ikke ønsker at udtale sig om den konkrete sag i Odense.

Psykisk vold defineres i straffeloven som 'et gentaget og kontinuerligt mønster' af handlinger eller undladelser, der har til formål at kontrollere og dominere en anden, så den person nedbrydes eller underordner sig.

- Problemet er, at det er utroligt svært at bevise, fordi det meget handler om en stemning og systematisk mundtlig chikane, siger professoren, som fremhæver, at det desuden er svært at adskille psykisk vold og almindelig, striks opdragelse.

Trine Baumbach fortæller, at paragraffen blev indført, fordi politikerne mente, at det ikke førhen var kriminaliseret i tilstrækkelig grad, og fordi de anser psykisk vold for at være lige så skadelig som fysisk vold.

- Det er en anerkendelse af, at psykisk vold kan ødelægge mennesker i lige så høj grad som fysisk vold, siger hun.

Professoren forklarer, at der stilles tre krav, hvis en sag om psykisk vold skal føre til tiltaler og domme. Det skal være udøvet af en person med tilknytning til samme husstand og være sket gentagne gange, så det danner et mønster over en længere periode.

Handlingen skal være groft nedværdigende, forulempende eller krænkende, og endelig skal det have ført en 'utilbørlig' styring af ofrene med sig.

Trine Baumbach vurderer, at straffe i nye sager om psykisk vold næsten pr. automatisk vil danne præcedens, fordi der indtil videre er så få domme.