Mor fra helvede: Kvalte og parterede sønnen

Kvinden påstod, en maskeret mand havde fået hende til at hjælpe med mordet

Donna Scrivo er blevet fundet skyldig i at kvæle sin 32-årige søn, partere hans lig og sprede det i landlige områder i nærheden af hjemmet i Michigan, USA.  (Robin Buckson/Detroit News via AP, File)
Donna Scrivo er blevet fundet skyldig i at kvæle sin 32-årige søn, partere hans lig og sprede det i landlige områder i nærheden af hjemmet i Michigan, USA. (Robin Buckson/Detroit News via AP, File)
Følg Krimi

En 61-årig mor fra staten Michigan i USA blev mandag fundet skyldig i brutalt at dræbe sin 32-årige søn og mishandle liget og idømt fængsel på livstid. Det skriver Detroit Free Press.

Donna Scrivo kvalte først sønnen, Ramsay Scrivo, og efterlod hans lig i et badekar. Senere skar hun ham op med en motorsav, hun havde købt via sit arbejde i et byggemarked. Derefter spredte hun ligdelene, hvoraf nogle var forbrændte, i landlige områder rundt omkring.

Kvinden fortalte i retten, at en maskeret mand havde slået sønnen ihjel og parteret hans lig, mens han holdt hende til fange i fem dage i januar 2014 i håndjern og med et tørklæde over munden.

Donna Scrivo sagde, hun var bange for, at manden ville dræbe sønnen, hendes niecer og andre familiemedlemmer.

- Jeg stolede på manden, som holdt et skydevåben til hovedet af mig, sagde hun i retten.

Donna Scrivo sagde i retten, at hun fandt manden på sin søns værelse og at han fik hende til at hjælpe sig med at bære poserne med sønnens lig ud af hjemmet og køre dem ud på landet. Hun påstod, hun hørte motorsaven, men ikke så sin søn blive parteret.

Manden forsvandt ifølge kvindens forklaring efter fem dage. Han havde angiveligt sagt, hun ville blive anklaget for mordet og at hun skulle flygte fra landet.

Anklageren sagde, sønnen havde fået et bedøvende stof og at han blev dræbt med et reb og efterladt i badekarret. Moderen meldte ham savnet i januar 2014.

Donna Scrivos forsvarer sagde i retten, at hun med sine 50 kilo var for lille til at bære sønnens 107 kilo tunge krop ind på badeværelset og satte spørgsmålstegn ved, hvilket motiv hun ville have haft til at dræbe sønnen.

Donna Scrivo indrømmede i retten, at hun ikke var verdens bedste mor.

- Jeg er ikke årets mor. Jeg har mange problemer. Jeg synes, jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at beskytte resten af min familie. Jeg gjorde alt, hvad han bad mig om, sagde hun.

I retten blev der ikke angivet noget om et motiv for forbrydelsen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+