Mor i telefonen under skyderi: Sluk lyset og ti stille

'Var det terror' lyder det i Californien, efter byen San Bernardino blev ramt af et voldsomt masseskyderi i et handicapcenter

Her kan du se interview med en far, hvis datter var fanget midt i skyderiet. (Video: AP)
Følg Krimi

Natten har lagt sig over San Bernardino i Californien i USA, efter en forfærdelig onsdag, hvor 14 mennesker blev dræbt og 17 såret i et masseskyderi på handicapcentret In Regional Center.

Mørkets frembrud har dog ikke nødvendigvis fået folk til at gå i seng. Ifølge LA Times har flere taget plads foran gerningsstedet, hvor de tænder lys.

Angrebet skete klokken 11 lokal tid, og siden har flere pårørende og medarbejdere på det store center fortalt om deres oplevelser til amerikanske medier.

Ringede til mor imens de skød
Der arbejder lidt over 600 personer på In Regional Center, som hjælper 30.000 mennesker med specielle behov. En af medarbejderne, som var på arbejde under skyderiet, er Jamille Navarro.

Hun arbejder med børn på centret, og oplevede altså, hvordan onsdagens julefest pludselig blev afbrudt, da pistolmændene skød rundt i flere minutter. Under panikken formåede hun alligevel at ringe til sin mor, Olivia Navarro, mens hun gemte sig i et lokale.

- Hun gemte sig og fortalte, at de havde slukket lyset i lokalet. Hun hviskede, fordi hun ikke ville have, at gerningsmændene skulle høre hende. Jeg sagde til hende, at hun skulle stoppe med at sige noget, siger moderen Olivia Navarro ifølge New York Times.

Selv om Jamille Navarro fulgte moderens råd og stoppede med at tale, blev Olivia ved med at berolige datteren over telefonen:

- Jeg sagde til hende: 'Jeg er lige her. Sluk lyset, og vær helt stille. Hvorfor skulle nogen gøre noget ved en, der hjælper børn', siger moderen videre til det amerikanske medie.

Jamille Navarro kom heldigvis uskadt gennem episoden.

Ekstra Bladet i USA: Folk spørger hinanden - var det terror?

Prøvede at ringe til tante
New York Times er ikke de eneste, der fortæller om pårørendes historier fra den frygtelige hændelse. Også Fox News fortæller om en kvinde, Marissa Gutierrez, som begyndte at græde under skyderiet.

Hun var ikke selv til stede, men fik pludselig en besked fra sin tante klokken 11.10 lokal tid. I beskeden stod der, at tanten, Regina Kuruppa, var bange, fordi der var skyderi på arbejdet. Regina Kuruppa nåede også ud i live.

Dræbt efter biljagt
Da de to gerningsmænd, Syed Farook og Tashfeen Malik havde dræbt 14 uskyldige mennesker og såret 17 andre på centret for handicappede, forsvandt de i en sort SUV med nummerplader, der stammer fra staten Utah.

De 17 sårede blev enten ramt af skud under angrebet, eller fik skader i forbindelse med den panik, der var, da folk forsøgte at flygte.

Efter et tip tog FBI til parrets lejlighed, der ligger lidt uden for San Bernardino. Her begyndte en biljagt efter parret, hvor de begyndte at smide med rørbomber i forsøget på at standse politiet.

Det skete dog ikke, og mens konen Malik kørte bilen begyndte Farook at skyde mod politiet. Biljagten endte med, at de to gerningsmænd blev dræbt i en stor skududveksling mellem dem og 21 betjente.

Motivet bag angrebet er endnu ukendt, men myndighederne udelukker ikke terror.

San Bernardino er den fattigste storby i Californien, og har faktisk officielt været erklæret bankerot de sidste fire år.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.