Mor og datter i drama: Fængslet for at tæve 76-årig kvinde

En voldssigtet kvinde varetægtsfængslet for at have givet sin mor lussinger to dage i træk - og for at have spyttet på den 76-årige kvinde

Et voldsomt familiedrama mellem en nu voldssigtet kvinde og hendes 76-årig mor bliver her til formiddag gransket i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Et voldsomt familiedrama mellem en nu voldssigtet kvinde og hendes 76-årig mor bliver her til formiddag gransket i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Følg Krimi

Temperamenterne har to dage i træk været i kog mellem en mor og hendes voksne datter i en lejlighed og i vejnettet omkring i Ishøj vest for København.

Familiedramaet udfoldede sig i et omfang, så den forurettede 76-årige kvinde fredag anmeldte sin datter til Københavns Vestegns Politi. Ordensmagten skred derefter straks til handling.

Det oplyser anklager Rashid Florian Elkot, som uddybende kan fortælle, at moderens alarmopkald udløste en anholdelse af datteren og en sigtelse efter straffelovens milde voldsparagraf 244 mod den 36-årige kvinde.

- Vi er ikke i den grove ende af skalaen. Men kvinden er sigtet for at have give sin mor lussinger både torsdag og fredag, mens de var hjemme, og også på førstedagen på en køretur. Hun skal desuden have spyttet på sin mor, siger anklageren.

Han fortæller, at kvinden desuden er sigtet for at have skubbet en af de betjente, der anholdte hende. Hvad der var stridens kerne mellem datter og mor er det endnu ikke lykkedes at afklare.

Før dømt for vold
Den 36-årige kvinde blev varetægtsfængslet på en begrundet mistanke om at være skyldig efter grundlovsforhøret i Retten i Glostrup her til formiddag.

Rashid Florian Elkot henviste i sin argumentation for at få hende bag tremmer til, at der efter hans opfattelse har været tale om gentagen vold i prøvetiden, og at der er en risiko for, at det sker igen, hvis kvinden sættes på fri fod. Det var dommeren enig i.

Kvinden blev i 2020 idømt en ubetinget frihedsstraf på fire måneder for grov vold. En straf som hun har afsonet med fodlænke, indtil hun blev prøvetløsladt. Men der er en reststraf, som nu kan få betydning i den nye voldssag.

Det er uklart, hvem volden i den grove voldssag, der er faldet dom i, ramte, og hvilke redskaber kvinde brugte i den sammenhæng.

Ekstra Bladet erfarer, at ofret i den sag ikke var kvindens mor, men en anden person, som har været en del af den dømte kvindes netværk.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+