Mor til to sigtet for påsat brand

Branden, som politiet mener er påsat, brød ud lørdag morgen

Følg Krimi

En 35-årig kvinde er blevet sigtet for forsætlig ildspåsættelse, efter der lørdag morgen kort før klokken seks udbrød brand i hendes hus i Sæsing i Nordjylland, hvor hun bor til dagligt med sine to børn. De var dog ikke hjemme, skriver TV2 Nord.

Kvinden blev kørt til observation for røgforgiftning på sygehuset, efter hun kom ud af huset.

Allerede i går sagde Nordjyllands Politi, at branden var påsat, fordi den havde flere arnesteder foran døre og vinduer i huset, og der blev foretaget tekniske undersøgelser på brandstedet dagen igennem.

Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør i Hjørring i dag klokken 11.00, skriver TV2 Nord.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at komme i kontakt med vagtchefen hos Nordjyllands Politi, så det vides ikke, hvordan kvinden forholder sig til sigtelsen.

Nordjyske skrives desuden, at yderligere fem personer er anholdt i en anden sag om forsøg på at starte en brand i et hus ved Slemstrup vest for Aars omkring klokken 19.30 lørdag aften. De ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør søndag eftermiddag.

De anholdte er tre unge mænd på henholdsvis18, 24 og 26 år samt to drenge på 16 og 17 år, oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Heller ikke her vides det, hvordan de anholdte forholder sig til sigtelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale