Mor tiltalt for at dræbe teenagedatter: Husker ikke hvornår hun sidst fik mad

- Det stakkels barn kæmpede og led uhyre meget, fordi hendes mor ikke passede hende, fortæller anklageren

Foto: Outagamie County Jail via AP.
Foto: Outagamie County Jail via AP.
Følg Krimi

37-årige Nicole Gussert fra USA er tiltalt for at have forsømt sin datter med døden til følge, efter liget af hendes 13-årige handikappede datter Brianna blev fundet af politiet i familiens hjem 29. maj.

Politiet vurderede, at 13-årige Brianna døde 24. maj, og en obduktion har vist, at hun døde af blodforgifning. Ifølge politibetjenten, der fandt pigen, lugtede hendes værelse af 'råddent mad, menneskeligt affald og død'.

Ifølge anklager Melinda Tempelis led Brianna, der ikke var i stand til at gå, tale eller tage vare på sig selv, 'en langsom død'.

- Det stakkels barn kæmpede og led uhyre meget, fordi hendes mor ikke passede hende, sagde Melinda Tempelis mandag i retten ifølge nyhedsbureauet Associated Press.

Nicole Gussert har efterfølgende indrømmet, at hun 'ikke kan huske, hvornår hun sidst gav datteren mad eller vaskede hende'.

Hun er nu fængslet med mulighed for løsladelse mod en kaution på 300.000 dollars, hvilket svarer til 1,9 millioner kroner. Hvis hun bliver dømt for at have forsømt sin datter, kan hun ifølge Associated Press risikere at få op til 25 års fængsel.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag