Annonce:
Annonce:

Morder dræbt i fængslet

Nerijus Bilevicius er blevet dræbt i fængslet. Han afsonede en dom for mordet på den 17-årige Lisa Holm. En sag, der rystede Sverige og hele Skandinavien

Nerijus Bilevicius arbejdede som håndværker i laden overfor caféen. Han hævdede alligevel, at han aldrig havde set den 17-årige Lisa før. Arkivfoto
Nerijus Bilevicius arbejdede som håndværker i laden overfor caféen. Han hævdede alligevel, at han aldrig havde set den 17-årige Lisa før. Arkivfoto
Annonce:
Følg Krimi

Den dømte morder Nerijus Bilevicius blev onsdag dræbt i et litausk fængsel. Den 42-årige litauer afsonede en livstidsdom for drabet på 17-årige Lisa Holm i 2015.

Det bestialske mord på Lisa Holm trak overskrifter i både Sverige og hele Skandinavien. Hun blev overfaldet på den café, hvor hun arbejdede og efterfølgende hængt og dræbt i en lade tæt ved. 

Det skriver Aftonbladet og det litauske medie Lrytas,

Stukket i halsen
Bilevicius har siddet fængslet siden 2015. Efter han blev idømt livstid, afsonede han i et topsikret fængsel i Sverige, men i 2017 blev han overført til det litauske fængsel Marijampole.

Annonce:

Her endte den dømte morder i går i en konflikt, der involverede flere indsatte. På en efterfølgende gårdtur blev Bilevicius stukket i halsen af en anden livstidsfange med en hjemmelavet kniv, beretter Aftonbladet. Han døde på vej til hospitalet.

Føreren af den hjemmelavede kniv var efter sigende Robert Raulyn, der afsoner en livstidsdom for drabet på sin mor og stedfar, og for voldtægt af et barn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lisa Holms plan på aftenen var at køre hjem fra caféen på sin knallert. Det ville have været første gang, at hun tog turen alene.
Lisa Holms plan på aftenen var at køre hjem fra caféen på sin knallert. Det ville have været første gang, at hun tog turen alene.

Hængte 17-årige Lisa
Mordet på Lisa Holm fandt sted 7. juni 2015. Hun var ved at afslutte sin vagt på den lokale café i Blomberg i det centrale Sverige, da hun blev overfaldet af den dengang 35-årige litauer. I en lade tæt på caféen dræbte Nerijus Bilevicius hende på bestialsk vis.

Hun fik tapet mund og næse til, og blev hængt i en blå snor. Herefter kørte han hendes lig til en skurvogn få kilometer væk. Liget blev mast ind i et 24 centimeter smalt skab.

I fem dage ledte frivillige og politiet efter den 17-årige unge kvinde. 12. juni blev det værst  tænkelige scenarie en realitet, da man fandt Lisa Holms lig.

Annonce:

Bilevicius blev anholdt samme aften. Han havde synlige hudafskrabninger på armene, der kunne indikere, at Lisa Holm gjorde modstand, inden hun blev dræbt. 

Han nægtede sig skyldig under hele retssagen, men han blev fældet af flere DNA-spor. Hans DNA blev blandt andet fundet på Lisa Holms tøj, og på rebet hun blev hængt med.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: