Morderpræst fik lukket dørene: Højesteret ind i sagen

Danmarks højeste retsinstans skal vurdere, om Thomas Gotthard burde have forklaret sig for åbne døre, før han blev dømt for drab på sin kone

Thomas Gotthard så sig ikke i stand til til fulde at forklare, hvordan og hvorfor han myrdede sin hustru sidste efterår, hvis offentligheden var til stede i retslokalet. Politifoto
Thomas Gotthard så sig ikke i stand til til fulde at forklare, hvordan og hvorfor han myrdede sin hustru sidste efterår, hvis offentligheden var til stede i retslokalet. Politifoto
Følg Krimi

Lyt til fjerde afsnit af Ekstra Bladets podcast om drabet på Maria From Jakobsen her eller i din foretrukne podcast-app:

Thomas Gotthard planlagde, dræbte og gjorde herefter alt, hvad han kunne, for at skaffe sig af med liget af sin kone.

Da han sad i retten 3. august i år og i detaljer skulle sætte ord på, hvordan og hvorfor han myrdede Maria From Jakobsen sidste efterår, så han sig dog ikke i stand til til fulde at forklare sig, hvis offentligheden var til stede i retslokalet.

Selvom hans forsvarsadvokat ikke nærmere kunne begrunde, hvorfor den ellers veltalende mand, der søndag efter søndag prædikede i guds hus, pludselig ikke evnede at åbne munden, lukkede dommeren dørene.

Trods pressens kraftige protester, blev dørene først åbnet fem timer senere. Herefter læste anklageren Thomas Gotthards tilståelse op, uden at offentligheden fik lejlighed til at høre hans egne ord om de uhyrligheder, han havde udsat sin kone for, og de løgne, han havde spundet sine nærmeste og resten af omverden ind i.

Nu skal Højesteret dog tage stilling til, om dørene burde have været åbne. De sker efter at Ekstra Bladet har anmodet Procesbevillingsnævnet om at kunne kære afgørelsen om dørlukningen til Højesteret. Det har Procesbevillingsnævnet nu givet tilladelse til.

Maria From Jakobsen ville aldrig frivilligt forlade sine børn, har hendes familie og venner fastholdt, siden hun forsvandt sidste år. Privatfoto
Maria From Jakobsen ville aldrig frivilligt forlade sine børn, har hendes familie og venner fastholdt, siden hun forsvandt sidste år. Privatfoto

Ritzau og TV2 har også søgt om at få spørgsmålet behandlet i Højesteret.

Sager i Højesteret

I straffesager såvel som civile sager kan Procesbevillingsnævnet give såkaldt tredjeinstansbevilling, hvis sagen vedrører principielle spørgsmål.

Der kan også gives tilladelse til, at straffesager behandles i Højesteret, hvis særlige grunde taler derfor, dvs. at der er grund til at tro, at Højesteret vil nå til et andet resultat end landsretten.

Kilde: Den Store Danske

Den 45-årige sognepræst Thomas Gotthard blev 3. august idømt 15 års fængsel for drab på sin kone og usømmelig behandling af lig. Han blev også fradømt retten til at arve efter Maria From Jakobsen, som var mor til to af hans fire børn.

Den 43-årige psykolog Maria From Jakobsen forsvandt 26. oktober sidste år, efter at hun havde kørt børnene i skole. Thomas Gotthard forsøgte gennem næsten tre uger at overbevise alle om, at hun frivilligt havde forladt sin familie og for eksempel havde begået selvmord.

15. november blev han anholdt for drab og næste dag varetægtsfængslet for de næste syv måneder at nægte sig skyldig i at have noget med sin hustrus forsvinden at gøre.

I juni gik han til bekendelse, tilstod og udpegede de steder, hvor han havde udført sin grusomme plan. Politiet fandt jordiske rester efter Maria From Jakobsen, og det lykkedes endda at sikre et dna-match.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'Præsten fra Helvede'

Ekstra Bladet har gennem det seneste år dækket mysteriet om Maria From Jakobsen, der begyndte som en forsvindingssag og endte som en uhyggelig drabssag.

Gennem interviews med venner, naboer og familie beskriver Ekstra Bladet i en ny podcast, hvordan hendes ægtemand – præsten Thomas Gotthard – dræbte sin hustru og førte alle bag lyset, men alligevel blev fældet.

Serien er i fire afsnit. Hvis du ikke har hørt podcasten, kan du begynde med afsnit 1 her:

Ud over podcasten kan du læse mere fra sagen her.

Om hvordan naboerne Merete og Erik forsøgte at lindre den smerte, de troede, Thomas Gotthard gennemgik, da Maria From Jakobsen var forsvundet.

Myrdet på en mandag: Han kaldte det præstens dag

Og Maria From Jakobsens forældres beretning om deres elskede datter og deres svigersøns vanvittige løgne.

'Man kan ikke slå andres datter ihjel og så sige undskyld'

'Han græder over at han blev opdaget'

Efter kynisk drab: Ville blande sig i begravelsen

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.