Annonce:
Annonce:

Mors trussel til datter: - Bliv brud eller lig!

Forældre ville tvangsgifte datter i Pakistan, hvor hun blev holdt fanget, men hun nægtede. Sådan lyder tiltalen mod hendes mor og stedfar

Annonce:
Følg Krimi

- Kvinderne i vores familie forlader kun huset som brude eller lig!

Den trussel fik en i dag 20-årig kvinde af pakistansk herkomst fra sin egen mor, da hun nægtede at medvirke i et tvangsægteskab med et familiemedlem i Pakistan.

Her blev datteren holdt frihedsberøvet og indespærret gennem tre et halvt år af moderen og hendes 48-årige stedfar, mener politiet på Københavns Vestegn.

Under en rejse til Pakistan fik datteren frataget sit pas, blev nægtet at rejse hjem til Danmark og blev holdt låst inde i forskellige huse, hvor der ikke var adgang til telefon eller internet.

Pistol for panden
Ved endnu en episode i maj 2020 satte moderen, ifølge tiltalen, en pistol for panden af datteren og sagde, at hvis hun 'sagde mere' ville hun se, hvad der skete.

Annonce:

Parret, der sidder varetægtsfængslet, er nu tiltalt for mishandling, langvarig frihedsberøvelse og for at have sendt datteren til 'genopdragelse' i Pakistan, hvor hun ikke fik undervisning eller adgang til lægebehandling.

De blev anholdt og varetægtsfængslet ved Retten i Glostrup i juli og nægter sig skyldige. De er begge danske statsborgere og kan derfor ikke udvises.

Inden datteren omkring 1. marts 2017 blev frihedsberøvet i Pakistan var gået et par år, hvor hun flere gange om ugen blev udsat for grov vold i familiens hjem i Albertslund og Taastrup, lyder tiltalen.

Både mor og stedfar deltog i volden - der ifølge tiltalen fortsatte efter at datteren blev holdt fanget i Pakistan.

Ledning om halsen
Hun blev slået og sparket, revet i håret, banket med genstande som en ratlås, en lanterne, en træbøjle og et strygejern. Hun fik også slået sit hoved mod håndvasken, så hun fik sår på læben og hævelse i ansigtet.

Moren snørede en ledning om datterens hals og sagde noget lignende: 'Jeg har bragt dig ind i den her verden og jeg kan tage dig ud af den igen'.

Annonce:

Retssagen starter ved Retten i Glostrup engang næste år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: