Mortens søn blev stukket ihjel: Mads er revet brutalt væk fra mig

Mads var en kærlig dreng, der tænkte på andre, siger dræbt teenagers far

Den 17-årige elev Mads, blev dræbt ved Hillerød Handelsskole tidligere i dag. De første lys og blomster er nu lagt på gerningsstedet (Foto: Morgens Flindt)
Den 17-årige elev Mads, blev dræbt ved Hillerød Handelsskole tidligere i dag. De første lys og blomster er nu lagt på gerningsstedet (Foto: Morgens Flindt)

Morten fik torsdag det opkald, som alle forældre frygter.

Der var sket noget forfærdeligt med hans 17-årige søn Mads. Efter nogle timer var frygt blevet til rædsel.

Teenage-drengen var død - hans unge krop havde ikke overlevet mødet med den kniv, som en eller flere gerningsmænd havde brugt mod ham foran Hillerød Handelsskole.

Den 17-årige elev Mads, blev dræbt ved Hillerød Handelsskole tidligere i dag. De første lys og blomster er nu lagt på gerningsstedet (Privatfoto) Krimi 17-årige Mads blev stukket ihjel: Lærere kæmpede for hans liv

- Min søn er revet brutalt fra mig. Det gør så ondt, siger Morten til Ekstra Bladet.

- Mads var en kærlig dreng, der tænkte på andre. Han og hans tvillingsøster var hinandens et og alt, siger den ulykkelige far, der blev kaldt til Rigshospitalet efter knivstikkeriet.

Kilder oplyser til Ekstra Bladet, at Mads kendte de unge mænd, der i dag opsøgte ham på skolen, fordi de angiveligt ville tale ud om nogle tidligere kontroverser.

- Det kender jeg ikke noget til. Jeg ved kun, at min søn har fået et knivstik i hjertet. Jeg tror ikke, han på nogen måde har været forberedt på, at det kunne ske, siger Morten med dirrende stemme:

- Jeg håber bare, at politiet finder dem, der gjorde det, og at de får den straf, som de fortjener.

Uhyggeligt knivdrab ved handelsskole, hvor 17-årig dreng angiveligt blev stukket ihjel midt i frokostpausen. (Foto: Philip Davali) Krimi 17-årig dreng dræbt efter knivstik ved handelsskole

Dræbt i frikvarter
Knivstikkeriet skete i et frikvarter på skolen omkring klokken 13 torsdag over middag.

Tre personer ankom til skolen i to biler, som ifølge et vidne parkerede foran hovedindgangen.

I receptionen sad der ikke som normalt en person, og derfor kunne de tre formodede gerningsmænd uhindret fortsætte ind på skolens område.

Her fandt de den 17-årige handelsskoleelev sammen med flere skolekammerater, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger advarede Mads mod at følge med de tre unge mænd.

- Han blev advaret mod at gå med dem. Han var desværre så godtroende at tro, at det skete der ikke noget ved, og at de kunne tage kontroversen face-to-face, siger det rystede vidne.

I stedet blev han dræbt. Efter alt at dømme af et enkelt knivstik i hjerteregionen.

Nordsjællands Politi kunne torsdag aften anholde en teenager i forbindelse med drab.

Politiet undersøgte området omkring Hillerød Handelsskole(Video: Philip Davali)