Motorcyklist påkørt på motorvej

Amagermotorvejen var sent torsdag eftermiddag delvist spærret efter uheld

Der er sket et uheld på Amagermotorvejen ved Avedøre Holme i retning mod Amager.

Det oplyser Torben Wittendorff, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet.

- Vi får anmeldelsen klokken 16.56. Det er en motorcyklist, der er blevet påkørt bagfra. Han er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchefen.

Motorcyklisten er blevet kørt til behandling på hospitalet.

Motorvejen var sent torsdag eftermiddag delvist spærret i forbindelse med uheldet.