Østjyske Motorvej i den nordgående retning mellem afkørsel Horsens S og Horsens C er torsdag aften helt spærret.
Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Torben Wind, til Ekstra Bladet.
Det skyldes et uheld, og politi og redningsmandskab er på stedet.
- To biler er kørt ind i hinanden, og to personer bliver nu kørt til skadestuen til kontrol. Umiddelbart er der ingen tilskadekomne, siger vagtchefen.
Arbejdet på motorvejen er nu ovre, og bilister kan atter benytte vejen.
Dog er der lang kø.