Kort tid efter at E45 Nordjyske Motorvej blev genåbnet efter et uheld tirsdag morgen, er den gal igen.
En lastbil og flere personbiler er impliceret i en ny ulykke på strækningen mellem Haverselv og A13. 'Kør forsigtigt - redning på vej!' skriver Nordjyllands Politi på Twitter.'
Vagtchefen oplyser til Ekstra Bladet, at flere personer er blevet kørt til hospitalet. Deres tilstand og hvorfor ulykken skete er endnu uvist.
Vejdirektoratet oplyser, at motorvejen er spærret mellem Haverslev og Sønderup.
Endnu en motorvej
Også på E45 Sønderjyske Motorvej i sydlig retning ved Kliplev er der sket en ulykke med flere biler. Derfor er motorvejen spærret her også, skriver Sydjyllands Politi.
Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV 2, at en person er kommet alvorligt til skade i trafikulykken.
Vejdirektoratet skriver på sin hjemmeside, at politi og redningsmandskab er på vej.
Ekstra Bladet følger sagen.