Politiet kastede det store net ud torsdag aften på Sønderjyske Motorvej i sydgående retning, hvor de lavede en såkaldt storkontrol.
I alt 253 køretøjer blev vinket ind på rastepladsen Oksekjær, hvor både politiet, Udlændingekontrolafdeling Vest og medarbejdere fra Told og Gældsstyrelsen stod klar.
Det resulterede i flere sigtelser, hvor de mest alvorlige lyder på narkokørsel, besiddelse af 3,7 gram amfetamin og overtrædelse af våbenloven, overtrædelse af lov om dopingmidler, kørsel i frakendelsestiden og brugstyveri af køretøj.
Desuden lavede to borgere frivilligt en aftale om tilbagebetaling af gæld til det offentlige.