Mysterie om glemt kuffert opklaret

En kvinde har løst mysteriet om kufferten i toget

Dette var noget af det sølvtøj, som lå i den glemte kuffert. (Politifoto)
Dette var noget af det sølvtøj, som lå i den glemte kuffert. (Politifoto)

Sydøstjyllands Politi efterlyste i går informationer om en glemt kuffert med sølvtøj i toget mellem København og Struer.

Politiet havde flere teorier om den mulige ejermand, men efter at have læst om efterlysningen i medierne har en kvinde i 40'erne meldt sig og løst mysteriet.

Kan du genkende sølvtøjet? Så kontakt politiet på tlf. 114. (Politifoto) Krimi Har du glemt en kuffert med sølvtøj?

Kvinden har oplyst, at hun havde arvet sølvtøjet og var på vej til en specialist i Struer for at få det vurderet.

Men kufferten blev glemt i toget.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at kufferten blev udleveret til kvinden, efter hun havde oplyst detaljer om kuffert og sølvtøj, som kun ejermanden kan vide.