Mysteriet, der ryster Sverige: Hvorfor skulle Lisa dø?
Efter fem pinefulde døgn stod det klart, at Lisa blev dræbt, efter hun forlod sit arbejde - tag med EKSTRA til Blomberg, hvor to mænd nu er anholdt for drabet på den 17-årige kvinde
17-årige Lisa Holm nåede aldrig hjem. Det sidste livstegn familien fik fra hende, var den sms, hvor hun fortalte, at hun nu var på vej hjem. I følge politiet formentlig dræbt af to litauske sæsonarbejdere. (Politifoto)
Blomberg (EKSTRA BLADET) – Lisa var ambitiøs. Hun vidste, hvad hun ville. Hun var en ung pige. Hun levede.
Sådan karakteriserer en kollega på Café på Klostret i Blomberg – 150 kilometer nord for Göteborg – Lisa Holm, som hun nåede at dele arbejdsplads med i tre uger.