Mysteriet om Tina-drab tager uventet drejning

Politiet har dropper sigtelserne mod de fire mænd, der var mistænke for at have slået Tina Jørgensen ihjel for 16 år siden

Det gamle billede af Tina Jørgensen blev fremvist massivt af de norske medier, da politiet efterlyste den forsvundne pige. Hun blev fundet dræbt en måned senere. (Foto: Norsk politi)
Det gamle billede af Tina Jørgensen blev fremvist massivt af de norske medier, da politiet efterlyste den forsvundne pige. Hun blev fundet dræbt en måned senere. (Foto: Norsk politi)
Følg Krimi

Mysteriet om drabet på 20-årige Tina Jørgensen tilbage i 2000 fortsætter.

I september sidste år blev fire mænd anholdt og sigtet for drabet på den dengang 20-årige kvinde.

Politiets hovedspor var en optagelse, som en af Tina Jørgensens kammerater afleverede til politiet. Men nu viser det sig, at optagelsen er falsk og Rigsadvokaten i Norge har besluttet at henlægge sagen.

Det oplyser en af forsvarsadvokaterne for en af de fire sigtede til VG.

- Sagen er henlagt og der er er intet strafbart forhold. Omskrevet til norsk betyder der, at det ikke har hold i virkeligheden, siger Olav Sylte til avisen.

En 37-årig mand blev anholdt den 16. september efter et større mediefokus på sagen, og i dagene efter fulgte yderligere tre anholdelser af mænd i samme aldersgruppe.

Mystik om Tina-drab fortsætter: Fire mænd løsladt

Tina-drabet: Politiet havde nummer på drabssigtet i 15 år

Stak sine venner
Tina Jørgensen blev dræbt med stump vold efter en bytur i Stavanger, og de fire mænd har efter sigende været i den dræbtes omgangskreds.

En af de fire anholdte påstod, at han og de tre andre var i byen i Stavanger, den nat hvor Tina Jørgensen blev dræbt.

Samtidig påstod han, at en lydoptagelse kunne bevise, at en af de fire havde dræbt den unge kvinde.

Efter tre uger i politiets varetægt blev de fire mænd løsladt, men det norske politi valgte at opretholde sigtelsen. Men nu er sagen altså henlagt, fordi det viste sig, at lydoptagelsen var falsk.

Senere er det også blevet afsløret, at manden bag den falske optagelse har lidt af psykiske problemer.

15 år gammelt mordmysterium: Fire norske mænd sigtet for drabet på Tina

15 år gammelt mordmysterium: Tilstod drab til ukendt

Fundet ved kirke
En af Tina Jørgensens veninder fra teenageårene har tidligere fortalt til VG, at den 37-årige mand, der var den første til at blive anholdt, brugte mange sommerferier på en campingplads i Lyngdal sammen med blandt andre Tina og hende selv.

- Jeg ved ikke, om Tina og ham, som nu er sigtet, var kærester, men jeg ved, at de var gode venner. Selv kender jeg ham ikke godt, men jeg husker ham som en indadvendt og genert dreng, men han var pæn og derfor meget populær blandt os piger, siger veninden.

Den 24 september 2000 forsvandt Tina Jørgensen sporløst, men en måned senere blev hun fundet på en parkeringsplads ved Bore Kirke. Her blev det hurtigt konstateret, at hun var blevet slået ihjel.

De tre øvrige sigtede vil nu kræve erstatning for uretmæssig retsforfølgelse.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.