På mystisk vis er Bandidos' klubhus i Frederiksværk blevet sat til salg og solgt i løbet af ganske få dage.
Det er de lokale i Frederiksværk, der har bemærket, at rockerhuset beliggende på Industrivænget pludselig har fået et Til salg-skilt på den tillænkede port.
- Skiltet kom op for tre dage siden med et 'solgt'-klistermærke henover, siger en lokal til Ekstra Bladet. Vedkommende, der betinger sig anonymitet, tilføjer:
- Jeg tror dog ikke, det er til salg, selvom vi ikke rigtig har set rockerne i området det sidste stykke tid. Måske er skiltet bare en måde, de beskytter sig på, så det ligner, der ikke er nogen hjemme.
Efter voldsom video: Det leder politiet efter
Også ejendomsmæglervirksomheden EDC, hvor skiltet stammer fra, undrer sig over, at de pludselig har sat en rockerborg til salg.
- Det tyder meget på, at nogen har stjålet et skilt fra et andet hus og hængt det op på rockerborgen, siger en medarbejder fra ejendomsmæglerkæden til Ekstra Bladet.
Også Bandidos' logo foran rockerborgeren er blevet pillet ned, så det kun er et sort parcelhus indrammet i hegn, der står tilbage.
Større risiko for angreb på Bandidos-klubhuse
Ekstra Bladet har været i kontakt med Nordsjællands Politi, men her kender man ikke noget til det mystiske til-salg skilt, og hvor det stammer fra.
Politiets teori: Brandangreb var hævn for drab
Om den verserende konflikt mellem Bandidos og NNV er årsag til, at nogen har valgt at sætte et skilt op på rockerborgen, vides ikke. Desuden figurerer adressen på politiets liste over steder omfattet af opholdsforbud.
Ekstra Bladet har forsøgt at kontakte ejeren af adressen, men vedkommende er endnu ikke vendt tilbage.