Mystikken breder sig: Forsvundne Kit set flere steder

Kvinden har muligvis bevæget sig 30 kilometer til fods uden at blive set af mere end en enkelt person - og det undrer politiets indsatsleder

TV-indslag fra tirsdagens eftersøgning. Reportage: Claus Jessen
Følg Krimi

Tre dage efter at den 52-årige Kit Hildegaard Andersen fra Ribe-egnen forsvandt fra sit hjem er kvinden stadig ikke dukket op.

Samtidig breder mystikken sig omkring hendes forsvinden.

Det ligger fast, at Kit Andersen forsvandt fra sin bopæl på Kalvslundvej ved 20-tiden søndag aften for at lufte sin hund. Hunden kom selv hjem mandag eftermiddag.

En storstilet eftersøgningen efter kvinden tirsdag omkring bopælen og i nær-området bar ikke frugt.

Set i Tjæreborg Enge
Nu viser det sig også, at kvinden muligvis er blevet set to helt andre steder efter sin forsvinden.

- I dag eftersøger vi et større område omkring Tjæreborg Enge, som ligger omkring 30 kilometer fra kvindens bopæl. Et vidne har meldt sig til politiet og fortalt, at han mandag aften så kvinden komme gående her uden hund.

- Vidnet kontaktede kvinden, da han undrede sig over, at hun befandt sig det pågældende sted. Kvinden spurgte om vej til Esbjerg, oplyser indsatsleder Jan Rebsdorf fra Syd og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Den 52-årige kvinde er muligvis gået hele vejen fra Kalvslundvej til Tjæreborg Enge. Her mener et vidne at have set kvinden mandag aften. Foto: Google Maps
Den 52-årige kvinde er muligvis gået hele vejen fra Kalvslundvej til Tjæreborg Enge. Her mener et vidne at have set kvinden mandag aften. Foto: Google Maps
 

Muligvis set i Esbjerg
Ifølge indsatsleder har yderligere et vidne angiveligt set kvinden i Nørregade i Esbjerg.

- Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, som har set den 52-årige kvinde. Det vil være utrolig godt, hvis vi kunne snævre eftersøgnings-området ind. Det undrer mig meget, at der ikke er flere personer, som har set kvinden, hvis hun har bevæget sig så langt til fods. Med mindre hun altså ikke har ønsket at blive set, siger indsats-lederen.

Indsatsleder Jan Rebsdorf. Foto: Claus Jessen
Indsatsleder Jan Rebsdorf. Foto: Claus Jessen
 

Jan Rebsdorf beder indtrængende offentligheden om hurtig hjælp.

- Jeg er lidt i et dilemma, når jeg nu går ud i offentligheden og fortæller om nye områder, hvor kvinden muligvis er blevet set. Vi eftersøger og efterforsker stadig meget bredt i sagen. Vi hører derfor stadig gerne fra folk, som måtte have set den 52-årige kvinde i nærområdet, hvor hun boede, siger Jan Rebsdorf til Ekstra Bladet.

Kæresten slog alarm
Den 52-årige kvinde bor sammen med en kæreste på bopælen. Han slog alarm mandag eftermiddag, da hunden vendte hjem.

- Kvinden lufter aldrig sin hund i snor. Vi ved, at hun forlod hjemmet og gik i vestlig retning.

- Er der noget der tyder på, at kvinden har forladt hjemmet i vrede?

- Jeg ønsker ikke at oplyse noget om private områder. Vi koncentrerer os om at få fundet kvinden og jeg har stadig en forhåbning om, at vi finder hende i live.

- Havde hun sin mobiltelefon med?

- Nej, den efterlod hun i hjemmet.

Beredskab er på stand-by
Eftersøgningen i dag foregår primært med hundepatruljer og tager udgangspunkt i det sted, hvor Kit Andersen talte med det vidne, som senere har kontaktet politiet. Vidnet er meget sikker på, at det er den efterlyste kvinde, han har talt med.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

- Helikopteren tager vi ikke i brug i dag og Beredskabsstyrelsen er stand-by, hvis vi får brug for deres indsats, siger indstaslederen.

Helikopteren deltog i tirsdagens store eftersøgning. Foto: Claus Jessen
Helikopteren deltog i tirsdagens store eftersøgning. Foto: Claus Jessen
 

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114 .

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.