Mystisk dødsfald: Kvinde obduceret

Det kan ikke entydigt siges, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet

Mystisk dødsfald: Kvinde obduceret

Sydøstjyllands Politi undersøger dødsfaldet i Give. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Det er endnu uvist, hvorfor en 38-årige kvinde blev fundet død ved et hus i Give mandag.

Der er blevet gennemgået en obduktion på liget, men obduktionen viser ikke entydigt, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det var nogle omstændigheder ved dødsfaldet, der gjorde, at politiet satte en efterforskning i gang for at være helt sikker på, om der er tale om en forbrydelse eller ej.

Der var derfor både tekniske efterforskere, hundeførere og en retmediciner til stede ved findestedet for at undersøge stedet.

Og politiet kan ikke afkræfte, at der kan være tale om en kriminel handling, efter liget er blevet undersøgt grundigt.

Politiet fortsætter derfor deres undersøgelser for at slå dødsårsagen fast.

Kvindens pårørende er underrettet.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi, men de henviser til pressemeddelelsen og har ikke yderligere kommentarer.