Københavns politi har mandag aften foretaget flere anholdelser i forbindelse med en aktion i Valby.
Ordensmagten er dog særdeles sparsomme med oplysninger i sagen.
- Det er en konkret sag, hvor vi i dag har foretaget anholdelser, siger Thomas Hjermind, vagtchef.
Artiklen fortsætter...
Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange anholdelser der er tale om, eller hvad der ligger bag anholdelserne.
Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at en bil er stoppet i et kryds ved Gammel Køge Landevej og Kirstens Walters Vej. En betjent dirigerer trafikken, mens betjente undersøger bilen. Tøj fra bagagerummet bliver lagt i poser af betjentene.
Der er tale om en lille sort personbil.