Mystisk politiaktion ved ambassade afblæst

Københavns Politi rykkede onsdag aften ud til den amerikanske ambassade på Østerbro, efter mystisk genstand var blevet fundet

Området omkring den amerikanske ambassade i København blev onsdag aften spærret af, efter politiet havde fået en melding om en mistænkelig genstand.

Ambassaden slog alarm klokken 16.30, hvor det var blevet opdaget, at en mistænkelig genstand var blevet smidt ind over hegnet til ambassaden. Det betød, at det store kavaleri blev tilkaldt, fortæller Jesper Bangsgaard, vicepolitiinspektør, Københavns Politi, omkring klokken 19, hvor politiet endelig ønsker at uddybe aktionen.

- Vi tager det naturligvis dybt seriøst, og vi sætter i gang med de faste procedurer, vi har for mistænkelige genstande, siger han.

Efter et par timers efterforskning kunne politiet konstatere, at en pose med blandt andet en plastikflaske var blevet smidt ind over hegnet, men at der ikke var nogen fare på færde.

- Det ser selvfølgelig lidt voldsomt ud, men alt er i orden igen, og vi er i gang med at pille afspærringerne ned, siger Jesper Bangsgaard.

Flasken blev undersøgt af ammunitionseksperter.

- Og de øvrige effekter i posen godtgjorde, at vi kunne konstatere, at det ikke var med ond hensigt, at den var blevet smidt der. Derfor bliver der heller ikke behov for den store efterforskning, siger han.

Artiklen fortsætter

Flasken som myndighederne har fundet. Foto: Kenneth Meyer
Flasken som myndighederne har fundet. Foto: Kenneth Meyer

Flasken som myndighederne har fundet. Foto: Kenneth Meyer
Flasken som myndighederne har fundet. Foto: Kenneth Meyer
 
Kort før klokken 18 fik beboerne overfor ambassaden ordre på at gå væk fra vinduerne af en mand med en megafon. Desuden blev en række skurvogne evakueret, ligesom sprængstofeksperter var på stedet.

Sprængstofeksperter og brandvæsenet under aktion ved amerikanske ambassade. Foto: Kenneth Meyer