Annonce:
Annonce:

Mystisk skudepisode i Skuderløse

Natten til søndag blev der affyret skud mod en bygning på en adresse i den sydsjællandske by Skuderløse

Annonce:
Følg Krimi

Søndag formiddag modtog politiet en anmeldelse om, at der på et uspecificeret tidspunkt var blevet affyret skud mod en bygning i den sydsjællandske by Skuderløse, der ligger i Faxe Kommune.

Det oplyser Kim Brønnum, der er politikommisær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ekstra Bladet.

- Jeg kan ikke fortælle så meget endnu, men jeg kan fortælle, hvad vi har lavet i går, da vi er derude. Vi fik i går klokken 11.23 en anmeldelse om, at der skulle være skudt mod et hus, fortæller politikommisæren.

Politiet rykkede efter anmeldelsen ud til adressen, hvor de kunne konstatere, at der var blevet skudt mod en bygning.

- Der lavet nogle kriminaltekniske undersøgelser ude på stedet, og vi har lavet noget efterforskning derude og har også konstateret, at der er blevet skudt mod en bygning derude, siger Kim Brønnum.

Der er ingen personer, som er kommet til skade i forbindelse med skudepisoden.

- Det er ren skade på de vinduer, der er blevet ramt, fortæller politikommisæren.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om skudepisoden, eller hvorfor der er blevet skudt mod huset, ligesom det ikke står klart, hvornår skudepisoden har fundet sted.

- Det er formentlig sket i løbet af natten, siger Kim Brønnum.

Der er endnu ingen anholdt, og politiet vil meget gerne høre fra vidner, som kan have set eller hørt noget. 

- Hvis der er nogen, der har hørt noget, så vil vi selvfølgelig gerne høre fra folk, siger politikommisæren.

Henvendelser kan ske på telefon 114.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: